Opslagstavle
Vælg:
15. december 2011
Alle
Skrevet af

Kære forældre.

Indenrigsministeriet har ved afgørelse af 11.august 2011 besluttet, at kommuner ikke længere må tegne kollektive forsikringer for børn i kommunens institutioner, idet det ikke anses for en kommunal opgave at tegne ulykkesforsikringer for børn. Vi kan derfor ikke forny vores forsikringspolice i 2012. Det betyder, at det fremover udelukkende er jer som forældres eget ansvar at forsikre jeres barn. (De fleste af jer har formodentlig allerede en privat ulykkesforsikring allerede.)

 I bedes alle tømme jeres barns garderobe til jul, da der skal gøres hovedrent.

Lukkedage for 2012.

  1. 2.4.2012
  2. 3.4.2012
  3. 4.4.2012
  4. 18.5.2012
  5. 5.6.2012
  6. 24.12.2012
  7. 27.12.2012
  8. 28.12.2012
  9. 31.12.2002

Derudover er der sommerferielukket i uge 29 og 30.

Husk og gå ind på hjemmesiden og se de mange fotoer, som er blevet lagt ind. Koden kan fås hos personalet.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringe nytår.

De bedste hilsener fra alle medarbejdere i Husum Menighedsbørnehave

V. Bh.leder Edith Thykén

 

22. november 2011
Alle
Skrevet af

Nyhedsbrev nov.2011.

Nu nærmer julen sig og børnehaven syder af mange aktiviteter.

I hele december kommer julemanden mandag, onsdag og fredag om morgenen kl.ca,7.45. Han går rundt om huset. Han kan kendes på sin røde hue, lygte og klokke, Nogen gange danser han for os , andre gange vinker han eller måske lægger han en pose pebernødder. Vi får som regel også besøg af drillenisserne, som måske tryller mælken til morgenmaden blå eller har udskiftet lamperne på stuen med farvede pærer.

Julearrangementer:

Fredag d.9.12.2011 holder stueetagen åbent hus fra 15-17.00.

Der vil være gløgg, æbleskiver og pebernødder. De kommende skolebørn vil opføre julekrybbespil i Kirkens mødesal kl.15.15 og 15.45.

Mandag d.12.12.2011 holder 2.sal åbent hus fra kl.15-17.

Der vil være gløgg, æbleskiver og pebernødder.Kl.16.00 går de kommende skolebørn fra 2.sal Lucia.

Juletræsfest mandag d.12.12.2011,

Vi vil synge og danse om juletræet og få besøg af en rigtig julemand, som deler godteposer ud.

Teater:

Fredag d. 25.11.02 skal hele børnehaven i Ishøj teater og se forestillingen: Julen der blev væk. Engang for ikke så længe siden boede der en far og en mor med deres to børn i det hyggeligste hjem, I kan forestille jer. Men tiden gik, og langsomt forandrede alting sig. Far fik for travlt på arbejdet til at
bage småkager, og mor holdt op med at lave grød, som børnene kunne bære op til nisserne på høloftet.
Og da mor en jul havde fået et meget dyrt og fint krystalhjerte i gave, besluttede de voksne, at fra nu af skulle det være juletræets eneste pynt. Til sidst var det, som om hele julen var blevet væk. Men det ville husets to gamle hønisser heldigvis ikke finde sig i …

Fredag d.16.12.2011 kommer Søholm Park teatret og opfører forestillingen: God jul, Cirkeline i Kirkens mødesal. En juleforestilling af Hanne Hastrup

Det er juleaftensdag, tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne.
Sådan begynder årets juleeventyr om Cirkeline og hendes festlige musevenner, Frederik og Ingolf, som i fineste form kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaver skal pakkes ind, hjerter skal flettes, og der skal også være tid til at synge og lege.
Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud.
Og så bliver det endelig juleaften.

Kirke:

Tirsdag d. 13.12.2011 kl. 10 skal hele børnehaven i Kirke til julegudstjeneste i Husum Kirke. Børnene skal synge salmerne: Et barn er født i Betlehem. Dejlig er den himmel blå.

Børnekoret, som består af de 34 kommende skolebørn vil synge 3 sange.

Hvis I har mulighed for at være med, er I velkomne.

Til frokost har vi kogt risengrød med mandel og mandelgaver. Det er en god idé at give børnene en lille madpakke med, da ikke alle kan lide eller bliver ordentlig mætte af risengrød.

Besøg på plejehjem:

Torsdag d. 15.12.09 . De kommende skolebørn for 2.sal skal gå Lucia på Plejehjemmet Husum Vænge og Aktivitetscenteret.

Forældrerådsmøde torsdag d. 24.11.2011 kl.17.00

Du kan stadig nå at være med i forældrerådet og få bedre indblik og indflydelse på dit barns hverdag i børnehaven. Hvis du vil være med. så mød op.

Økonomi.

Vi forventer at kunne holde vores budget for 2011. Vi har fået at vide, at der ikke forventes nedskæringer i 2012.

Vi har været heldige at få 6 pædagoger på idrætsuddannelse i 2011, og vi håber, at vi kan få resten af pædagogerne på uddannelse i 2012. Uddannelsen er gratis og der er fuld vikardækning. Det er finansieret af Klar – Parat – Husum.  Vi har udarbejdet et idrætsprojekt, som skal implementeres i 2012 og foreløbig fået en ekstrabevilling på 13.000 kr til idrætsudstyr.

Sprog:

Det er blevet obligatorisk at de 3 årige og 5 årige skal sprogtestes i børnehaven. Det har vist sig at mange børn (også etnisk danske) ikke har tilegnet sig ordentlige sproglige færdigheder inden de kommer i skole. Børnehaverne skal mere målrettet i samarbejde med forældrene arbejde på  at afhjælpe dette. Vi vil derfor arbejde meget mere struktureret med oplæsning, rim og remser, ordlege o.s.v. i 2012

Girafsprog:

I januar måned har vi indledt et samarbejde med kunstneren Birger Rosendahl om Girafsprog. Vi ønsker at arbejde med børnenes måde at kommunikere og være på. Vi vil gerne bruge kunst og kreativitet, som hjælpemiddel.

Girafsprog er udviklet af den amerikanske psykolog Marshal Rosenberg. Det kaldes også ikke voldelig kommunikation og er udtryk for en særlig måde at kommunikere på.

 

Hvorfor nu lige giraf-sprog?

Betegnelsen giraf henviser til giraffens store hjerte, som symboliserer medfølelse og den lange hals som giver et stort overblik. Den er god til at høre, men er også stum og kan derfor ikke sige grimme ting. Vi vil sammen med Birger tale med børnene om girafsprog:

  1. Fordi de skal have det rart sammen også med de voksne, lege godt sammen, hjælpe hinanden.
  2. Have et stort og varmt hjerte og være gode til at lytte ligesom giraffen.
  3. Forstå at andre kan synes noget andet, og så ikke sige grimme ting – og slet ikke mobbe.
  4. Hvem er blevet mobbet, og hvordan var det.
  5. Hvem har prøvet at mobbe, og hvorfor det.
  6. Vi skal tale girafsprog, når vi ikke er enige, i stedet for at mobbe, råbe eller slås.

Både i børnehaven, i skolen, derhjemme og på gaden. Det gælder både børn og voksne.

Også mor og far på arbejde. ikke være bange for at være uenige

For der er ikke noget, der er helt rigtigt eller helt forkert. Vi har nemlig tit hver vores mening.

Så skal vi tale sammen om det. Det er også meget bedre end bare at sige undskyld og gå sin vej.

Birger Rosendahl vil udstille sine malerier i Kirkens mødesal og i børnehaven. Vi vil vælger malerier ud, som appellerer særligt til børn. Børnene skal vises rundt på udstillingen og så skal der fortælles historier, og de skal tegne, male deres egne tegninger og malerier. Birger og pædagogerne vil fortælle om girafsprog og vi vil forsøge at få det implementeret i dagligdagen. Her kan I også være med, se udstillingen sammen med jeres børn - og så er det jo ren foræring at der i indgangen til børnehaven på væggen ned til kælderen er malet en meget stor og flot giraf. Den er oplagt til samtale. Vi forestiller at vi i februar måned vil holde en fernisering, hvor vi vil vise billeder indendørs. Udendørs, med en frise af malerier, opsat på vores plankeværk sammen med en tekst om, at vi går ind for girafsprog i børnehaven.

Lukkedage i 2012:

  1. 2.4.2012
  2. 3.4.2012
  3. 4.4.2012
  4. 18.5.2012
  5. 5.6.2012
  6. 24.12.2012
  7. 27.12.2012
  8. 28.12.2012
  9. 31.12.2012

 

Derudover er der sommerferielukket i uge 29 og uge 30.

I år havde vi ikke regnet den 24.12.2012 med som lukkedag og derfor blevet pålagt at holde åbent d. 27.12.2011. Hele personalegruppen havde forventet at få ferie. Det er derfor vigtigt at I hurtigt melder ud om I har brug for pasning d27.12.2011, så personalet hurtigt får besked om de skal på arbejde. Der bliver sat lister op på jeres barns stue.

Husk: Alle garderober skal tømmes til jul, så der kan blive gjort rent,

Hjemmeside, der er blevet lagt rigtig mange billeder ind på hjemmesiden www.husum-menighedsboernehave.dk Få brugernavn og kode hos personalet.

I ønskes en rigtig god og lykkebringende nytår.

v/Bh.leder Edith Thykén

 

 

 

 

14. september 2011
Alle
Skrevet af

Nyhedsbrev september 2011.    

Aller først rigtig velkommen til alle de nye børn og forældre, som vi har modtaget i løbet af sommeren. Vi håber, I er blevet vel modtaget og er ved at falde til.

Det var første år med tvungen lukning i 2 uger i sommerferien. Hvordan gik det så? Et barn fik brug for at blive passet i en anden institution, hvilket kostede institutionen 38 vikartimer. 38 % af børnene har kun holdt 14 dages ferie og en del, har oplevet at enten mor eller far har måttet på arbejdet. I uge 28 og 31 har vi været nødsaget til at bruge en del vikar, da personalet har afholdt ferie – de har krav på 3-ugers sammenhængende ferie. Generelt har vi hele sommeren haft mange børn, hvor vi ellers fra sankthans og indtil 15.august plejer at have mange børn på ferie. Det er meget svært at se, hvor besparelsen har ligget ved at lukke i de to uger. Desværre er det vedtaget at ordningen fortsætter i 2012.

Lukkedage i 2011.

Vi har lukket mellem jul og nytår 27.12.2011-30.12.2011. Den 23.12.2011 har vuggestue og børnehave åbent.

Medarbejderne:

Pædagog fra fuglestuen Lillian er desværre langtidssygemeldt. Hun har under sin sommerferie i Hollywood faldet ned af stjernernes trappe og fået en fraktur i sit ene knæ. Nikoline er vikar på fuglestuen.

Ny medhjælper Sandra er ansat indtil 1.2.2012.

Vi vægter efteruddannelse for medarbejderne højt og gør alt for, at vi fagligt følger med også i disse nedskærings tider. Da vi jo ikke har mange penge til formålet, søger vi midler, alle steder hvor vi kan, til vikardækning og kurser, som passer ind i uddannelsesplanerne for medarbejderne. Vi har været heldige at få 6 medarbejdere tilmeldt en ny idrætsuddannelse finansieret af et projekt, som hedder Klar, Parat _Husum. Det er et projekt, som sætter fokus på motion og bevægelsesglæde. Vi har tilmeldt 3 pædagoger i efteråret og 3 til januar og pædagogerne vil få en bevægelsesuddannelse. Vi ønsker at gøre bevægelse til en fast og større del af vores hverdag, og håber, at vi via sjove og gode oplevelser kan optimere børnenes motoriske udvikling, da det forbedrer kropsbevidstheden og indvirker positiv på bl.a sociale og psykiske faktorer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler: At børn, også i børnehavealderen, skal bevæge sig med moderat intensivitet mindst 1,5 time om dagen og yderligere 20-30 minutter 2-3 gange om ugen……..hvilket vi vil være med til at sikre.

12 pædagoger skal til foredrag med Anne Knudsen om hjerne og hjerte hos de 0-10 årige.    Om Pæne piger og Dummedrenge. Hvorfor er der ingen børn, der opfører sig som de har hjerne til?

4 Pædagoger skal på førstehjælpskursus i efteråret,

Souschef Pia begynder på diplomuddannelse i ledelse.

Pædagog Ann Koch har været på uddannelse om børn og natur- se planche i stuen,

Pædagog Merethe skal uddannes til nøgleperson med viden om alkohol, misbrug og hjælpeforanstaltninger.

Leder Edith og souschef Pia skal på 1 obligatorisk uge kursus om sprogtest.

Pædagog David og Max deltager i kurser om animation og computer for børn.

Til november skal hele medarbejdergruppen undervises af Michael Gouro fra familiestyrelsen om adoptionsbørn og deres specielle behov.

Aktiviteter:

Musikalsk legestue:

Sanse – erfare - udtrykke sig.

Gennem musikalsk leg, sang, dramatik og spil på instrumenter, udvikles børnenes sanser, kropsbevidsthed, motorik og skabende evner og sociale tilpasningsevne. Lysten til og glæden ved musik stimuleres, og de musiske evner udvikles på børnenes præmisser.

Vi har igen i år indledt samarbejde med Københavns Kommunes musikskole, og vi har også i år fået tilknyttet musiklærer Verena, som efterhånden har været hos os i en del år. Hun vil sammen med 1 af vores medarbejdere stå for undervisningen. De børn, som er født i 2007,2008,2009 vil blive tilbudt 7lektioner af 40 minutter. Vi starter torsdag d.8.9.2011. Se plan på dit barns stue.

Sangkor.

De største børn født 2005+2006 inviteres til at deltage i sangkor hver anden tirsdag kl.10-10.45 opstart d.13.9.2012. Sang og musik ledes af organist Kim Knudsen, og foregår i Husum Kirke. Børnene synger blandede sange, salmer og musik, fra i østen stiger solen op over Bro, bro brille til Jeg er en papegøje fra Amerika og Postmand Per. Børnene skal bruge stemmerne og alle mulige salgs instrumenter. Pædagoger som deltager : Pia, Merete og Lisbeth.

fester:

Fredag d. 7.10.2011 holder vi bamsefest.

Alle børn skal medbringe en bamse. Vi byder op til bal, og vi skal danse med vores bamser og spise bamseboller m.m

Palle piratshow.

Fredag d.28.10.2011 holder vi sørøverfest.kl.10 i Kirkens mødesal.

Alle børn skal medbringe et tørklæde til at have om hovedet til festen.

Palle Pirat Duo show kommer og underholder. Vi skal opleve kaptajnen og syngesilden på skatteeventyr i en hyggelig og atmosfærefyldt forestilling. Dramatiske pirathistorier og skægge indfald går hånd i hånd med iørefaldende sang og musik. Børnehaven vil desuden arrangere forskellige sørøveraktiviteter, som skal foregå på dagen,

 Ishøj Teater.

Fredag.d.25.11.2011 skal hele børnehaven i Ishøj teater og se årets juleforestilling: Nissen i stalden. Vi bliver hentet af busser

Stykket handler om at have vilje til at hjælpe andre uden at tænke på sig selv. Stykket foregår i en landsby med mange juletraditioner.

Søholm Park Teatret.

Fredag d.16.12.11 kl.10.30 kommer Søholm Park teatret og opfører stykket:

God jul - Cirkeline af Hanne Hastrup. Stykket opføres i kirkens mødesal for alle børnehavebørn.

Handling: Det er juleaftensdag, tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i en tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder årets juleeventyr om Cirkeline og hendes festlige musevenner. Frederik og Ingolf, som i fineste form kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaver skal pakkes ind, hjerter skal flettes og der skal være tid til at synge og lege. Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Der møder de den skurkagtige kat, de sjove nisser og sidst, men ikke mindst snemusen Knud med den røde tud..

Forældrearrangementer:

Onsdag d. 21.9 kl.15.45-16.30 er der fremvisning af animationsfilm fra workshopdagen i børnehave. Vi byder på Kaffe, kage saftevand på radisestuen. De børn (34 børn født i 2005+2006) er inviteret med deres forældre til at se de to animationsfilm som børnene lavede over børnesangene: Se min kjole” og ”Jeg er en glad lille cowboy”.

Fredag d.4.11.2011 Cirkus og fællesspisning

De store børn opfører cirkus og derefter er der fællesspisning. Se opslag på dør

Forældremøde d. 15.11.2011 kl.19-21.30 Vi for besøg af Liselotte Byrnak , som vil fortælle os om pilotprojektet Klar – parat –Husum.  Og dens motionsindsats og tilbud der tilbydes. bagefter er der valg til forældrebestyrelsen og derefter går vi gå på jeres barns stue hvor pædagogerne vil fortælle om hverdagen i børnehaven,

Fredag d. 9.december 2011. Julehygge for stuen: De store børn opfører krybbespil og derefter er der gløgg og æbleskiver.

Mandag d. 12.12.2011 er der julehygge på 2 sal. De store børn går Lucia kl. 16 og vi byder på gløgg og æbleskiver.

Fotografering : Børnene kan blive fotograferet i børnehaven af Modulfoto:

Stuen : tirsdag d, 4.10.11 stueetagen

2.sal: onsdag d.5.10.2011 2.sal

Syge børn: Vi kan desværre ikke tilbyde at passe syge børn. Børn som ikke kan følge en normal dagligdag på grund af infektion, svækkelse, hoste, opkast, feber m.m  kan ikke modtages i børnehaven og vil blive sendt hjem. Vi har stor forståelse for at det er svært at forsømme sit arbejde , men vi har ikke sygeværelse eller personale til at klare opgaven.

Kartotekskort: Det er jeres ansvar at sørge for at jeres barns kartotekskort er ført a jour med hensyn til telefonnr.  Og vaccinationer. - Det er svært at være syg eller have slået sig, og så skal være i børnehaven i mange timer uden mor eller far, fordi børnehaven kun har gamle telefonnr. Til skræk og advarsel kan vi oplyse at børn med hul i hovedet først bliver syet, når der er en forældre tilstedet.(Bispebjerg hospital) Børnene skal bare syes inden for 6 timer, og det er langt tid både for et lille bange barn og for en bekymret pædagog at vente - så kontroller jeres barns stamkort, når der sker ændringer.

Forplejning :Fra 1.10.2011 vil børnehavebørnene få vand til maden i stedet for mælk. Der vil stadig være mælk om morgenen.

Det virker som børnene er rigtig glade for at få madpakker med. Det er en god idé at lave en ekstra mad til om eftermiddagen. Vi henstiller til, at der ikke er wienerbrød, kiks , slik , kager og danoon  yougurt I  madpakken.

Skolestart 2012.

I løbet af oktober måned vil vi indkalde jer til skole -paratheds samtaler. Nærmere information om tilbud af test og information, og om hvad vi mener om skolestart- skolemodenhed – skoleparathed følger.

Sprogtest: Der er kommet nye sprogtests og fremover vil det være børn på 3 år og før skolestart (5 år), der bliver tilbudt test, som skal afdække om barnet har et alderssvarende sprog. Det vil være i samarbejde med forældre og pædagoger, at vi vurderer, om jeres barn skal sprogtestes. I vil få udleveret papir, hvor I skal oplyse jeres e-mail, barnets navn, alder, og om der tales andre sprog end dansk i hjemmet. De forældre, der har svært ved at vurdere deres barns sprog kan få hjælp i børnehaven til dette. Hvis I ingen adgang har til computer kan der tilbydes adgang  i børnehaven, hvor en pædagog vil hjælpe jer. (Henvendelse til souschef Pia.)

Hjemmeside:

Adressen er www.husum-menighedsboernehave.dk

Hvis du ikke har brugernavn og kode til fotoalbummet, så kontakt personalet.

I kan give besked om jeres børns fravær på mail. Denne vil hver dag blive åbnet kl.9.30 og læst på dette tidspunkt. Hvis I ønsker at få tilsendt nyhedsbreve, beskeder o.s.v over mail kan I gå ind på hjemmesiden under opslagstavlen og tilmelde jer mailservice-. Vær opmærksom på at der hele tiden bliver lagt mange nye fotos ind. Hvis I mangle kode fås den hos personalet.

Med venlig hilsen

V/ bh.leder Edith Thykén

24. maj 2011
Alle
Skrevet af

Nyhedsbrev april 2011.

Kære forældre og børn.

Nu nærmer sommeren sig, og vi vil være meget ude på legepladsen. Det vil nogle gange være svært at finde de pædagoger, som har ansvaret for jeres barn, når I henter jeres barn hjem. Legepladsen er stor. Men det er vigtigt, at I får sagt farvel og jeres barn bliver krydset af.

I bedes venligst give jeres barn solcreme med tydelig navn på. Flasken skal stå i jeres barns garderobeplads. Vi forventer at børnene er smurt ind hjemmefra om morgenen.

Et stort ønske. Vi vil meget gerne undgå at børnene har klip-klapper på i børnehaven. For det første slår de tæerne på legepladsen, og det er meget svært at gå og være på tur, når man ikke har ordentlig fodtøj på.

Vi siger farvel til 34 børn, der løbende holder op og mange nye børn starter. Vi har fået besat alle vores pladser, og har mange børn på venteliste. Vi tager søskendebørn ind, så sig til i god tid, så vi kan lave en aftale med pladsanvisningen.

Organisationsændringer og økonomi:

Desværre er vi nødt til at foretage ændringer i organiseringen af dagligdagen i børnehaven. De varslede nedskæringer er en realitet, og vi har, måtte se i øjnene at vi mangler 630.000 kr til løn og personale. Vi har ansat 16 dygtige uddannede pædagoger, som næsten alle er på sluttrin, 3 dygtige medhjælpere, som også er på sluttrin og 3 dygtige vikarer. Vi kunne vælge at afskedige 2 pædagoger og 1 medhjælper med det samme, men denne løsning ønsker vi først at bruge, hvis alle andre muligheder er tømt.

 Budgettet skal holdes og det bliver det. 

Tiltag vi har måttet gøre for at få dækket vores løn underskud:

Vi har været meget opmærksomme på hele tiden at fylde vores pladser op, og i perioder 1.10.10-1.09.2011 haft overbelægning, da vi bl.a har taget søskendebørn ind og forventer at få ca 300.000for merindskrivningen.

Vi har sparet i ledelsesgruppen.

Anne-Mette er fratrådt 1.maj som afdelingsleder og bliver i stedet for pædagog.

Souschef Pia Mariussen har nu kun 3.5 time ledelses - tid, og Leder Edith har også fået skemalagte børnetimer.

Joan Andersen pædagog er gået fra 37 timer ned til 33 timer.

Støttepædagog Henriette Agtved , fastansat 9.5 timer om ugen fratræder 1.5.11

Vores 3 søde vikarer, Katrine, Nikoline, Henriette stopper 1.9.11 og der bliver ikke ansat nye vikarer.

Da vi ikke har mulighed for at ansætte nye vikarer er vi blevet nødt at se på personalets kompetencer og sygefravær, og sammensat nye grupper efter disse kriterier pr. 1.5.11..

 Der har været ekstremt meget sygdom i vinter. Det har været svine -influenzaen, som har hærget og givet mange eftervirkninger , lungebetændelser , bihulebetændelser , hoste….. Opkast og diarré har der også været mange omgange af. Alvorlig sygdom, knæskader, og to medarbejdere, som er gravide, som blev hurtigt sygemeldte.

 Al forandring er svær, men vi håber, at der vil blive taget vel imod de nye medarbejdere i grupperne.

Vi byder velkommen til Max , som er uddannet pædagog og ansat i barselsvikariat for Camille, og til Nabeela, som har haft orlov i 3 år i forbindelse med barsel og et sygt barn.(starter 1.8.11)

De nye grupper:

Månestuen:

  1. Birgit- pædagog 35 timer
  2. Gitte-  pæd.medhjælper 37 timer
  3. Ann- Pædagog 37 timer

Stjernestuen:

  1. Pia -souschef 37 timer
  2. Max –pædagog 34 timer
  3. Marianne pæd.medhjælper  30 timer
  4. Nabeela- pædagogmedjælper 

Radisestuen:

  1. Joan- Pædagog  33 tumer
  2. Eva –pædagog 31 timer
  3. Anja –pædagog 37 timer.

Blomsterstuen:

  1. Mette- pædagog  30.5 time
  2. Merete- pædagog 37 timer
  3. Diana. Pæd.studerende 30 timer
  4. Nabeela – pædagogmedhjælper

Fugletuen:

  1. Anne-Mette- pædagog 37 timer
  2. Lillian –pædagog 37 timer
  3. David- pædagog 30 timer

 

Derudover har vi ansat Lisbeth som ressource pædagog 25 timer, og Hege 15 timer om ugen som støttepædagog.

Morgenåbning:

Vi har ført statistik over børnenes fremmøde, hvornår de kommer og hvornår de går. Der er ikke mange børn om morgenen indtil 7.30 og heller ikke mange børn efter 16.15. Vi har derfor valgt at spare personaletimer og fra 1. maj vil der kun blive åbnet i stuetagen på blomsterstuen kl.6.15-7.30. 2.sals garderobe vil selvfølgelig være åbent. Morgenmad vil også blive begrænset til 6.15-7.30. Kl.7.30 møder der flere ind og 2.sal vil helt åbne. Igen kl. 16.15 vil 2. sal lukke og børnene gå i stueetagen. Garderoben er selvfølgelig åben på 2.sal til kl.17.00.

Vi er nødt til at spare på morgenmadsprodukterne og havrefras vil blive udelukket. Fremover vil vi tilbyde havregryn , cornflakes og evt. havregrød.

 

Vi har planlagt turer i maj, juni og juli. Alle børn kan ikke deltage i alt, men vi forsøger, at så mange som muligt kommer af sted. Mange turer, er på tværs af stuerne og er i stedet for planlagt efter årgange. Hvis du synes, dit barn ikke er med på listerne, så  sig det endeligt . Det kan godt være svært at holde rede på med 115 børn, og  de mange børn som holder op og nye , som kommer på forskellige datoer.

Planlagte turer:

10.5  Zoo- Frederiksberg Have

16.5 Dyrehaven.

17.5 Dyrehaven

18.5 Dyrehaven

6.6  Zoo- Frederiksberg have

7.6 Kongelunden skoven

8.6 Teknisk museum

Også 8.6 Kattingeværk

9.6 teknisk museum

10.6 Kastellet

21.6 Herstedhøje

24.6 Kastellet

29.6 Bondegård Søsterbromølle

30.6 Bondegård Søsterbromølle

4.7 Bondegård Søsterbromølle

7.7 Bondegård Søsterbromølle

Blomsterdag:

Vi pynter legepladsen med sommerblomster og holder fest d.11 maj. Alle børn skal medbringe en udplantnings plante til 10-20 kr.

Sommerfest: Fredag d.17.5 -11 kl.15-17

Årets sommerfest bliver afholdt i børnehaven. Hver stue vil deltage med en aktivitet og vi håber, at forældrene vil være med til at bage kager. Vi holder en kage konkurr ence  - nærmere informationer følger.

Med venlig hilsen

Bh.leder Edith Thykén

 

3. marts 2011
Alle
Skrevet af

Nyhedsbrev. Februar 2011.

Kære forældre og børn.

Endelig bliver der tid til at give jer nogle informationer.

Vi har været hårdt ramt af sygdom både hos børn og voksne. Vi har p.t. stadig to lang tids sygemeldte ( ikke arbejdsrelateret) .De fleste medarbejdere har siden november været ramt flere gange af influenza, der  har udviklet sig til bihulebetændelse , halsbetændelse, lungebetændelse  m.m. og medført mange sygedage. For øjeblikket er vi ramt af ”mavevirus ”.Vi håber, det snart må være overstået.

Vi har ansat 3 nye medarbejdere:

Pædagogmedhjælper Henriette, der er ansat til 1.9.2011

Pædagogmedhjælper Nicoline, der er ansat til 1.9.2011

Pædagog Max, der tiltræder 11.4.2011

Vi forventer at afdelingsleder Anne-Mette bliver raskmeldt til d. 21.3.2011

Pædagog Camille er sygemeldt, og vi forventer ikke, at hun bliver raskmeldt før hendes barselsorlov starter.

Pædagogmedhjælper Nabella forventes tilbage efter sygeorlov på barn d.1.6.2011.

Støttepædagog Henriette – stjernestuen holder op 1.5.2011

Vi har fået ny formand for institutionsbestyrelsen. Hun hedder Ilone Johannessen. Hun er valgt som bestyrelsesmedlem af Husum Kirkes menighedsråd.

Vi har også fået ny formand fra forældrebestyrelsen. Trine Bohl, der er Karls mor -månestuen. Næstformand Shamoona Yousaf, der er Ayans mor – stjernestuen.

Organisering:

Indtil videre er planerne om privatinstitution henlagt. Vi har derimod valgt at indgå i et netværk med Humlebo børnehave, Husum Menighedsvuggestue og Husum fritidshjem/klub og skovbørnehave. Vi er ved at udfærdige en kontrakt. Formålet skulle være at sikre administrative lettelser for de institutioner, der indgår i netværket og dermed giver en besparelse. Hver institution er en selvstændig juridisk enhed, med egen bestyrelse, egen økonomi, osv.. Vi er ved at afdække mulighederne for et nærmere samarbejde. Yderligere meddelelse vil blive givet senere.

 

 

Budget 2011.

Vi havde et overskud i 2010, der bliver overført til 2011 på 35.000 kr. Budgettet for 2011 er ikke endelig færdigt, men på nuværende tidspunkt se det ud til, at vi skal spare ca. 450.000 kr. Det vil desværre kunne mærkes, og vi har derfor været alle vores kontoer igennem, for at se, hvor det var muligt at hente nogle penge. Vi er også ved at gå alle rutiner, mødeplaner osv. igennem.  Lønninger er den dyreste post, men også den, der er sværest at skære i, men det er nødvendigt. Det er vigtigt for os at fastholde, at der generelt er 3 medarbejdere på hver stue om formiddagen. Ved sygdom /ferie vil der i højere grad om eftermiddagen blive slået børnegrupper sammen, da der ikke er vikar midler. Vi har også været nødt til at se på kompetencer, fravær, dynamik i medarbejdergruppen, og det bevirker, at der vil blive om rokeringer af medarbejderne fra 1.5. 2011. Der har været rygter om, at vi har ubesatte stillinger bl.a. efter Jytte på blomsterstuen, der gik på efterløn i november 2010. Desværre er det ikke tilfældet, alle timer er – og bliver brugt. Pædagog Mette er gået op i tid, og resten af timerne er besat af en vikar for øjeblikket. Stillingen på 22 timer tilhører Nabella, som har orlov pga. et sygt barn. Vi forventer Nabellla vender tilbage sommer 11.

Vi var heldige at få nye vinduer i 2010, men der er stadig en del udgifter på ejendommen, som skal laves i 2011. Der er en del murerarbejde. Taget skal understryges, stentrapper og flere lyskasser og murværk skal laves, men hvis der ikke komme noget uforudset forventer vi at kunne spare 40.000 kr. på denne post.

Indkøb af legetøj, inventar osv. forventer vi at kunne spare 60.000 kr. på. Vi har mange materialer og legetøj i kælderen. Vi forventer at spare 10.000 kr. på forplejning ved bl.a. ved at handle i Netto. Hvis der er forældre, der kan købe ind for os engang i mellem, ville det være dejligt.  Morgenmad, saftevand, mel osv.

Vi ønsker ikke at skære alle oplevelser uden for institutionen væk. Vi ønsker at bibeholder vores teaterture, cirkusbesøg, bondegårdsture  m.m. Vi finder, det er vigtigt, at børn lærer at sidde stille, sanse, tage i mod, og opleve glæden ved kultur. Vi kombinerer teaterturene med de dage, vi har udflugtsbussen, så vi ikke får udgifter til transporten. FDF hytten har vi desværre ikke råd til at leje i år. Ligeledes må vi sige farvel til vores årlige sommerfest i skoven. Det er for dyrt i lønninger til personalet, der skal have 100 % tillæg for Weekend. Vi ønsker også at nedlægge det ene forældremøde, der plejer at bliveholdt i februar / marts. Det koster mange personaletimer og der har i de sidste år været lavt fremmøde. (Skal diskuteres i forældrebestyrelsen).  Medarbejdernes årlige studietur har vi også måttet sige farvel til. ØV. Derimod bruger vi meget BUF-akademiet, der udbyder efteruddannelseskurser af høj kvalitet, og disse er gratis. Trods nedskæringer og trange tider betyder det meget for arbejdsglæden og udførelsen af det daglige arbejde, at fagligheden er høj  og det kræver efteruddannelse.

Vi forventer at få fyldt vores pladser helt op og lidt til, da vi altid forsøger at hjælpe søskendebørn med en plads, og på den måde får vi en lille overbelægning. Vi holder meget styr på pladserne, og tager ekstra børn ind, hvis vi ved, der er børn, der holder ferie i længere tid. Vi forventer en indtægt på 75.000 kr.

Ferie: Desværre er det blevet politisk besluttet at holde institutionerne i Københavns Kommune lukket i uge 29 + 30. Hvis det ikke er muligt for jer at holde fri og I skal have passet jeres barn, vil det være muligt at blive henvist til en ”nødinstitution”. I bedes venligst melde snarest tilbage, hvis vi skal formidle pasning.

Vi har forsøgt at undgå at ferie lukke. Medarbejderne er heller ikke er glade for at få pålagt ferie, men det er politisk beslutning som Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har vedtaget, og vi er underlagt den. De fleste medarbejdere ønsker 3 ugers sammenlagt ferie og derfor håber vi at det vil passe sammen med jeres ferie. I bedes venligst snarest udfylde ferieseddel og returnere den til os. Vi forventer også at børnene holder 3 ugers sommerferie.

Lukkedage: Børnehaven er lukket: 18.4+19.4+20.4+3.6

23.12+27.12+28.12+29.12+30.12. 2011+ uge 29+uge 30

Kommende aktiviteter:

Fastelavn bliver afholdt indendørs i børnehaven mandag d.7.marts. Børnene må meget gerne komme klædt ud. Der vil blive slået Katten af Tønden, og børnene vil kl. 14.00 få fastelavnsboller og kakao.

Teater:

Børn født i 2007+2008 skal i Anemoneteatret d. 1.3+11.3.2011. Forestilling: Fra Mig til Dig.

Børn født i 2006 skal i Det lille teater 5.4.2011. Forestilling: Lille Madsen.

Børn født i 2005+2004 skal i Zangenberg teater 9.3.2011. Forestilling: Askepot og Rødhætte

 

Vi skal sige farvel til 34 børn hen over sommeren. Så vi er allerede ved at tale med nye børn og forældre. Hvis der er søskendebørn som skal have plads her i sommer, så kontakt Edith.

Nattøjsfest:

Fredag d.8.4.2011

Der vil blive holdt nattøjsfest, for de børn som skal starte skole august 2011.Vi holder fest  fra kl. 17.00 og børnene overnatter her i børnehaven og skal hentes lørdag morgen kl. 9.00.

 

Med venlig hilsen børnehaveleder Edith Thykén.

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Husum Menighedsbørnehave | Korsager Alle 16 | 2700 Brønshøj  | 38284140  | husum-mb@mail.dk
Gør denne side til din startside