Sammenlignelig brugerinformation> Profil

Hverdagsprogram og faste aktiviteter

Børnehaven åbner 6.15
Morgenmad kl. 7-8.00
Modtagelse af de sidste børn kl. 8-9.30, derefter går vi i gang med dagens aktiviteter.
Frokost ca. 11.30, hvorefter der gerne bliver lidt tid til en historie eller sang.
Dem der skal sove, bliver puttet kl.12.30
Alle børn skal på legepladsen, næsten uanset vejr kl. 12.45
DERFOR SKAL DER VÆRE OVERTØJ OG FODTØJ TIL ALLE VEJRFORHOLD SAMT SKIFTETØJ HVIS/NÅR BØRNENE BLIVER VÅDE.

Faste aktiviteter:

Børnenes fødselsdage
Fastelavn med tøndeslagning og udklædte børn
Påskeharen kommer
Påskefrokost
Påskegudtjeneste
Nattøjsfest for de børn som skal i skole
Blomsterfest hvor hver enkelt barn har en lille blomst med som de selv planter, passer og vander
Sommerfest i September hvor de store børn laver cirkus
Forældremøder
En kulturel forestilling i Oktober til Marts som teater, trylleri eller musik
Julegudstjeneste
En dag med risengrød hvor vi går rundt om juletræet med julemanden
Julemiddag m. børnene
Julearrangement for familie og børn på de enkelte stuer.

Madpolitik

Formålet med børnehavens madpolitik er at bidrage til en bevidstgørelse hos børnene om mad, måltider og kultur - og derved medvirke til skabelsen af sunde, velnærede, raske, rørige, vågne, nysgerrige og bevidste børn.

Madpolitikken har to omdrejningsspunkter.
- Børnehavens holdning/principper til børnenes medbragte madpakker.
- Børnehavens handleplan i forhold til hvornår og hvad der serveres for børnene.

Vores holdning til børnenes medbragte madpakker er:
- Hvis vi iagttager, at et barn ofte har en meget usund madpakke med, vil vi naturligvis tale med forældrene og i samarbejde finde en løsning på problemet.

-Børn der er sultne før eller efter frokost, må gerne få en mad fra madpakken. Hvis madpakken er tom, kan vi normalt tilbyde barnet en gulerod eller et stykke knækbrød. Hvis barnet ikke har nok mad med, taler vi med forældrene om at give mere mad med.

- Madpakkerne bør ikke indeholde produkter med meget sukker eller fedtindhold, herunder kiks, kager, frugtyoughurt og mælkesnitter. Madpakkerne må ikke indeholde slik.
Det er tilladt at give børnene slik med i børnehaven, men der skal i så fald være nok til alle børnene på stuen. Vi henstiller, at dette kun sker ved særlige lejligheder.

- Madpakkerne må ikke indeholde drikkevare. Børnehaven sørger for tilstrækkeligt at drikke, primært vand og mælk.

Vores handleplan i forhold til hvornår og hvad vi servere for børnene:
- Børnehaven tilbyder morgenmad hver morgen i tidsrummet 7-8.00.
Morgenmaden består af havre fras, cornflakes, havregryn og A-38. ind i mellem bliver der lavet te og varme boller.

- Hver eftermiddag kl. 14 får børnene frugt og grønsager og indimellem brød (frugtordning etableret af forældrebestyrelsen).

- Enkelte dage får børnene lidt lækkert i form af kage, is osv.

Vores kultur ved måltiderne:

- Vi holder fællesfrokost på stuerne og lægger vægt på god bordskik.
Vi taler med børnene ved bordet. Vi føler det er vigtigt at tale sammen, både børnene indbyrdes, men også med de voksne. Børnene må gerne lære, at sunde madpakker kan forbindes med hygge.

- Vi giver børnene plads til at spise i deres eget tempo.

- Vi taler om mad. Børnene må godt lære at der er mange forskellige måder at spise sundt på.

- Børnene hjælper til med at dække bord og rydde op.

Ved specielle lejligheder bestiller vi mad ude fra til alle børn.
Personalet vil lave mad med børnene fast en gang om måneden, og når der er en naturlig grund i forbindelse med det pædagogiske arbejde.
Forløbet kunne være, at en mindre gruppe børn taler med en pædagog om, hvad børnene kunne tænke sig at spise til frokost den næste dag. Dernæst går gruppen i byen med deres pædagog, køber indtil en frokost (smør selv) eller en varm ret. Næste dag skal de samme børn være med til at tilberede maden. Forældre som har lyst til at gæstekokkerere i børnehaven, hilses velkommen og børnehaven betaler udgifterne og hjælper til.


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Husum Menighedsbørnehave | Korsager Alle 16 | 2700 Brønshøj  | 38284140  | husum-mb@mail.dk
Gør denne side til din startside