Virksomhedsplan
Opdateret den 15. maj 2009

 Velkommen til Husum Menighedsbørnehave, Korsagergård.

 

 

Husum Sogns Menighedsbørnehave,

Korsager Allé 16

2700 Brønshøj.

Tlf.: 3828414o

e-mail:husum-mb@mail.dk.

Hjemmeside:www.husum-menighedsboernehave.dk

 

Årsplan 2009 for:

 

Husum Menighedsbørnehave, Korsagergård.

 

Indholdsfortegnelse:

 

Side 1.

  • Indholdsfortegnelse.

Side 3.

  • Om årsplanen.
  • Struktur.
  • Opbygning.

Side 4.

  • Årsplanens principdel.
  • Beskrivelse af børnehaven.
  • Tilhørsforhold.
  • Lukkedage.
  • Normering.
  • Gruppeopdeling.

Side 5.

  • Arbejdets organisering.
  • Barnets start.
  • Hjælpeven.

Side 6.

  • Dagens gang.
  • Sovebørn.
  • Afhentning.
  • Legeplads.

Side 7.

  • Legetøj.
  • Sikkerhed.
  • Madpolitik.

Side 8.

  • Frugtordning.
  • Børnenes fødselsdag.
  • Syge børn.
  • Skadestue.
  • Medicin.

Side 9.

  • Hygiejne.
  • Ferie.
  • Vores samarbejdspartnere.
  • Mål for børnehavens hverdag.

Side 10.

  • Uddybning af handleplan for børnenes hverdag.
  • Tryghed.
  • Socialisering.
  • Selvstændige og selvhjulpne børn.
  • Sproglig udvikling og viden.
  • Kreativitet og finmotoriske færdigheder.

Side 11.

  • Grov motorisk udvikling og kropsbevidsthed.
  • Brug af kulturelle tilbud til børnene.
  • Traditioner.

Side 12.

·         Kirken.

  • Institutionsbestyrelsen.
  • Forældrebestyrelsen.
  • Mål for forældresamarbejde.

Side 13.

  • Medarbejderne.

Side 14.

  • Sikkerhedsgruppen.
  • Tillidsrepræsentanter.
  • Mødeaktivitet og medarbejdernes udviklings – kompetencesamtaler.

Side 15.

  • Personalehandleplaner.
  • Lønpolitik.
  • Voldspolitik.

Side 16.

  • Ledelsen.
  • Mål for de pædagogstuderende.

Side 18.

  • Økonomi.
  • Lærerplaner.
  • Læring.

Side 19.

  • Personlig kompetence.
  • Sociale kompetencer.

Side 20.

  • Krop og bevægelse.
  • Natur og naturfænomener.

Side 21.

  • Kulturelle udtryksformer og værdier.

Side 22.

  • Sprog.

Side 23.

  • Tosprogede børn.
  • 3 års sprogvurdering.

Side 24.

  • Forebyggende indsats.
  • Vidensoverdragelse.
  • Læsepolitik.

Side 25

  • Børnemiljøloven

Side 18,19,20,21,22 og 27.

  • Årsplanens udviklingsdel.
  • Året der gik.

Side 31.

  • År 2009.
  • Budget 2009.
  • Læreplaner.
  • Børn med særlige behov.

Side 32

  • Tosprogede børn.
  • Ledelse og personaleudvikling.
  • Fokuspunkt 2009.

Side 33

  • Evaluering og dokumentation.
  • Årskalender.

Side 36

  • Godkendelse af årsplan.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om årsplanen:

Årsplanen er:

Børnehavens interne styringsredskab.

Information til forældre og andre

Tilbagemelding til bestyrelse, forvaltning og politikere.

 

Årsplanen er gældende for maj 2009/ til maj 2010

 

Årsplanens struktur:

Årsplanen er delt op i to dele- en principdel og en udviklingsdel.

 

 

En principdel:

Principdelen indeholder Husum Menighedsbørnehaves grundlæggende værdier, holdninger og syn på børn.

 En læreplan, som beskriver de overordnede mål, indhold og metoder for det pædagogiske arbejde med børnenes læring og udvikling

De overordnede mål for ledelse og personaleudvikling og samarbejde.

De overordnede mål for forældresamarbejde og arbejde i institutionsbestyrelse -forældrebestyrelsen

De overordnede mål for særlig indsats for sprogstimulering til 2-sprogede børn jf. folkeskolelovens § 4 a

Børnemiljøvurdering.

De overordnede mål for forebyggende indsats

Denne del af årsplanen kan være den samme flere år i træk.

 

En udviklingsdel:

Den beskriver året der gik og året der kommer for det:

-          Det pædagogiske arbejde med børnene.

-          Ledelse og personalesamarbejde

-          Bestyrelsesarbejde

-          Forældresamarbejde

-          Regnskab og budget.

 

 

 

Årsplanens kredsløb er:

Vi arbejder løbende med evaluering og status over årsplanen og vi arbejder med indhold af årsplan og evaluering af sidste års fokuspunkterne på personalemøder, forældre – og institutionsbestyrelsesmøder. De forskellige grupper kommer med forslag om indhold og fokuspunkter til den nye årsplan. I samarbejde med personalet og bestyrelsen færdiggør lederen årsplanen, som så bliver godkendt

 

Årsplanens principdel:

 

1. Børnehaven er en selvejende menighedsbørnehave. Vi har tilknytning til Husum Kirke Børnehaven blev oprettet i 1948 

 

Bygningen består af:

Kælder med vaskeri og værksted for gårdmand. Der er barnevogns - og cykelparkeringsrum.

I stuen er der tre grupperum med 1 legerum knyttet til hver, toiletter, garderober, kontor, samtalerum og personalerum.

Første sal er vuggestue med samme ejerforhold som børnehaven.

Anden sal er også børnehavens og her er to grupperum med 1 legerum knyttet til hver, toiletter, køkken og kontor. Der må ikke ryges i børnehaven

Børnehaven står selv for både den indvendige og udvendige vedligeholdelse.

Børnehaven bliver løbende renoveret og fremtræder lys og velholdt .

I tilknytning til børnehaven er der en stor legeplads, der er opdelt i tre legepladser med en låge i mellem. Hele legepladsen benyttes kun, hvis der er voksne til at holde opsyn med børnene.

Legepladsen er totalrenoveret løbende i år 2003-2005.

Børnehaven er tilknyttet Menighedernes Daginstitutioner.

 

Børnehaven har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

 

Børnehaven har fælles institutionsbestyrelse med vuggestuen og begge institutioner har deres egen forældrebestyrelse med tostrengede modeller.

 

Børnehaven holder hvert år lukket 10 dage. For 2009 er der blevet planlagt følgende dage: 8. april, 1.maj, 22. maj (dagen efter kr. himmelfartsdag) 5.juni (grundlovsdag) samt mellem jul og nytår.

 

Normering:

 

Børnehaven er normeret til 110 - 115 børn i alderen 3-6 år.

Det tildelte personaletimeantal pr. uge til det pædagogiske personale er 760 timer.

Der er 1 leder på 37 timer, en souschef som har 10,5 time til ledelsesarbejde og 1 afdelingsleder, som får tildelt timer efter behov.

 

Gruppeopdeling og aktivitetsopdeling:

 

Børnene er fordelt på to etager med henholdsvis 44 børn på anden sal og 66 børn i stueetagen.

Vi modtager 5 børn yderligere fra 1.3 til og med 31.7.09. Vi har råderet over en stor bus med chauffør hver 3 uge i marts, april og maj, juni, hele juli måned hver 3. dag. Vi får tildelt 37 timer medarbejder i perioden. Bussen bliver brugt som udflugtsbus.

 

Børnene er inddelt i fem grupper med 22 børn i hver stue. I stueetagen hedder stuerne Radiserne, Fuglene og Blomsterne. På anden sal kaldes grupperne Månerne og Stjernerne.

 

De pædagogiske aktiviteter foregår for det meste på stuerne.

Derudover arbejdes der på tværs af stuerne i aldersopdelte grupper, når vi besøger teater,

biograf, Eksperimentariet, julekrybbespil, musikalsk legestue og når kunstpædagogen kommer og lign. arrangementer.

I det daglige kan børnene også besøge hinanden, når det passer ind i begge gruppers aktiviteter.  

 

Arbejdets organisering:

Af hensyn til den bedst mulige udnyttelse af de tildelte personaleressourcer er der først voksne på alle stuer efter kl. 8.00.

Personalets faste vagtplan er lavet ud fra et princip om, at der skal være personale i alle grupper i tidsrummet kl. 8.00 – 16.00. Derefter kan børnene blive samlet på andre stuer.

I ferieperioder arbejdes der på tværs af hele børnehaven ved, at der kun åbnes stuer svarende til det fremmødte antal børn og det til rådighed værende personale.

I industriferien, og nogle andre dage i forbindelse med helligdagene i foråret, kan antallet af tilmeldte børn være så lille, at der kun åbnes på en af stuerne.

                             

Børnehavestart:

Før barnet begynder ser vi gerne at barnet og forældrene kommer på besøg for at se børnehaven og høre lidt om os. Efter aftale vil forældre og barn blive vist rundt. I vil få udleveret en velkomstfolder med praktiske råd og vejledninger og et kartotekskort, som I skal udfylde..

1.dag: Forældre og barn kommer efter aftale og bliver et par timer. En af stuens faste medarbejdere vil modtage jer. Vi vil gerne have I fortæller lidt om barnets vaner og evt. vanskeligheder, så vi kan gøre det bedst muligt for barnet i begyndelsen, hvor vi ikke kender hinanden. Vi vil fortælle om hverdagen i børnehaven, og det er vigtigt, vi får talt om de gensidige forventninger.

2.dag. Barn og forældre møder igen på aftalt tidspunkt, og bliver og overlader langsomt kontakten til os. Evt. går forældrene en lille tur, og aftaler med stuens personale, hvor lang tid.

3.dag Gentages anden dag, men ”turen” bliver længere.

4.dag er barnet alene i børnehaven, men dagen er kort.

5.dag. Er en almindelig dag.

Det er vores erfaring at korte dage i starten er godt for det videre forløb i børnehaven. Det er vigtigt, at I fortæller pædagogerne, hvordan I oplever indkøringen og giver udtryk for, om personalet skal være mere udfarende eller passive i kontakten til jeres barn..

 

Hjælpeven:

Inden nye børn starter i børnehaven har personalet sammen med børnene på den stue, hvor barnet skal gå, fundet to hjælpevenner. De hjælper de voksne med indkøringen af det nye barn og lærer at tage medansvar for det. De viser barnet, hvor det kan hænge sit tøj, hvad vi plejer at gøre, når vi spiser, f.eks. tage ud af bordet, hvor vi vasker hænder og går på toilettet, sidder i rundkreds. De viser barnet legetøjet, tager børnene med I deres leg, indtil det nye barn er faldet til i børnegruppen og selv begynder at danne venskaber med andre børn.

Vi har erfaring for, at dette gør starten en del lettere for det nye barn, det falder hurtigere til og det stimulerer de børn, som er hjælpevenner I deres evne til at kunne drage omsorg for andre samt evnen til indlevelse i, hvordan andre har det. Vi tror på, når børn har et medansvar for hinanden, får de også kendskab til sig selv og til et socialt ansvar.

 

Dagens gang i børnehaven.

 

Børnehaven åbner kl. 6.15 og i de første morgentimer samles børnene på to stuer. I stueetagen på Blomsterstuen og på anden sal i stjernestuen. 

Omkring kl. 7.00 og indtil kl. 8.00 serveres der morgenmad.

Kl. 8.00 åbner alle fem stuer.

Mellem 8.00 og 9.30 modtager vi de sidste børn, og efter kl. 9.30 går vi i gang med dagens aktiviteter.

Kl.11.30 spiser vi frokost. Efter frokost bliver der gerne tid til en historie eller vi synger.

Kl.12.30 bliver de børn, som skal sove puttet.

Kl.12.45 skal alle børn på legepladsen næsten uanset vejret.

Der for skal der være overtøj og fodtøj til alle vejrforhold. Samt skiftetøj hvis/når børnene bliver våde.

 Kl.14.00 går vi ind for at spise frugt eller brød / kage samt mælk eller saft / vand. I godt vejr foregår det udenfor.

Kl. 14.30 - 14.45 er vi færdige, og børnene hjælper med at rydde af bordet, bære ud og tørre af. Kl. 16.00 samles de sidste børn på en stue på anden sal og to stuer i stueetagen. 

Kl. 17.00 lukker børnehaven

 

Sovebørn:

Der er mulighed for at sove til middag i børnehaven

De børn, der har behov for at sove kommer ikke på legepladsen kl. 12.45, men puttes kl. 12.30. Vi har madrasser, dyner og hovedpuder til det enkelte barn. Alle sovebørn samles på 1 stue i stueetagen, og der er en voksen ved dem. Husk sut, sovedyr. 

Sovebørnene kommer ud på et andet tidspunkt på dagen.

 

Når barnet bliver hentet:

Når barnet forlader institutionen, er det meget vigtigt, at de siger farvel til en pædagog eller medhjælper på deres stue. Dette dels for at afslutte dagen på en rar måde, dels for at de kan blive afkrydset og måske er der en besked, som skal gives.

Hvis barnet skal med et andet barn hjem, eller bliver hentet af andre, er det vigtigt, vi får besked.

 

Hvis barnet ikke bliver hentet:

Hvis et barn ikke er blevet hentet efter lukketid, og vi ikke kan få kontakt med forældrene, skal den Sociale Døgnvagt kl.17.30 kontaktes og dennes anvisninger følges.

 

Legepladsen:

Vi vil gerne have at vores legeplads er udfordrende og et sted, hvor der sker mange aktiviteter. Det skal være et sted med få regler, og hvor det er tilladt at lege med vand, mudder og sand og blive beskidt.       

 

 

 

Legetøj:

Børnehaven køber legetøj af høj kvalitet og i videst mulig omfang testet og godkendt til brug af mange børn i børnehaven. Der passes på legetøjet.

Børnene må medbringe legetøj hjemmefra, men vi kan ikke påtage os ansvaret for, at det bliver væk eller går i stykker. Vi henstiller til at det ikke er larmende og farligt legetøj, og det mærkes med navn

 

Sikkerhed:

Legepladsredskaberne bliver sikkerhedstjekket af en legepladsinspektør med certifikat fra teknologisk Institut 1gang årligt. Cykler bliver gennemgået 2 gange årligt og der bliver skiftet sand 1 gang årligt. Der vil altid være voksne på legepladsen med børnene.

 

Madpolitik:

Formålet med børnehavens madpolitik er, at bedrage til en bevidstgørelse hos børnene om mad, måltider og kultur – og derved medvirke til skabelsen af sunde, velnærede, raske, rørige, vågne, nysgerrige og bevidste børn.

Madpolitikken har to omdrejningspunkter

·         Børnehavens holdning / principper til børnenes medbragte madpakker

·         Børnehavens handleplan i forhold til hvornår og hvad der serveres for børnene.

Vores holdning til børnenes medbragte madpakker er:

·         Hvis vi iagttager, at et barn ofte har en megen usund madpakke med, vil vi naturligvis tale med forældrene og i samarbejde finde en løsning på problemet.

·         Børn, der er sultne før eller efter frokost, må gerne få en mad fra madpakken. Hvis madpakken er tom kan vi normalt tilbyde barnet en gulerod eller et stykke knækbrød. Hvis barnet ikke har nok mad med, taler vi med forældrene om at give mere mad med

·         Madpakkerne bør ikke indeholde produkter med meget stort sukker- eller fedtindhold, herunder frugtyoghurt og mælkesnitter. Madpakkerne må ikke indeholde slik. Det er tilladt at give børnene slik med i børnehaven, men der skal i så fald være nok til alle børnene på stuen. Vi henstiller, at dette kun sker ved særlige lejligheder.

·         Madpakkerne må ikke indeholde drikkevarer. Børnehaven sørger for at børnene får tilstrækkeligt at drikke, primært vand og mælk.

Vores handleplan i forhold til hvornår, og hvad vi servere for børnene:

·         Børnehaven tilbyder morgenmad hver morgen i tidsrummet kl.7-8.00 Morgenmaden består af Havre Fras, cornflakes, havregryn og A-38. Ind i mellem bliver der lavet te og varme boller.

·         Hver eftermiddag kl. 14 får børnene frugt og grønsager og indimellem brød.(Frugtordning etableret af forældrebestyrelsen)

Vores kultur ved måltiderne.

·         Vi holder fællesfrokost på stuerne og lægger vægt på god bordskik.

·         Vi taler med børnene ved bordet. Vi føler, det er vigtigt at tale sammen, både børnene 

·         Indbyrdes, men også med de voksne. Børnene må gerne lære at sunde madpakker kan forbindes med hygge.

·         Vi giver børnene plads til at spise i deres eget tempo.

·         Vi taler om mad. Børnene må godt lære at der mange forskellige måder at spise sundt på.

·         Børnene hjælper til med at dække bord og rydde op.

 

Ved specielle lejligheder bestiller vi mad ude fra til alle børn.

Personalet vil lave mad med børnene fast 1 gang om måneden, og når der er én naturlig grund i forbindelse med det pædagogiske arbejde.

Forløbet kunne være:

En mindre gruppe børn taler med en pædagog om, hvad børnene kunne tænke sig at spise til frokost den næste dag. Dernæst går gruppen i byen med deres pædagog, køber ind til en frokost (smør selv) eller en varm ret. Næste dag skal de samme børn være med til at tilberede maden En dag kunne vi bage leverpostej. Der kunne syltes rødbeder i efteråret etc..

Der bages med børnene jævnt fordelt over året.

 Forældre, som har lyst til at gæstekokkerere i børnehaven, hilses velkommen, og børnehaven betaler udgifterne og hjælper til.

 

Frugtordning.

Børnehaven har en frugtordning, der administreres af en forælder.

Hvert barn betaler pt. 40 kr. pr. mdr., som opkræves på giro, og giroen vil blive udleveret i børnehave

Ordningen administreres for øjeblikket af Dorthe Finderup, der er mor til Andrea fra stjernestuen. Til måltiderne i børnehaven får børnene mælk eller vand.

 

 

Børnenes fødselsdage.

Vi fejrer børnenes fødselsdage på stuen, ofte om formiddagen med lys, flag og sang. Det er op til forældrene at bestemme, hvad fødselsdagsbarnet deler ud, men på forældremødet i efteråret blev det vedtaget, at opfodre til at begrænse mængden af søde sager, og i øvrigt henvises til inspiration på WWW.frugtfest.dk. .

Vi tager også gerne på besøg i barnets hjem, men kun hvis alle børnene fra stuen må komme med.. Der er mange restriktioner om hvad man må servere for børnene, så tal med personalet først.  Forældrebestyrelsen har udarbejdet gode råd og tips til når børnehaven skal med hjem på besøg, eller når dit barn skal dele ud. Fås hos personalet.

Fødselsdagskort må ikke uddeles i børnehaven med mindre alle børn på stuen bliver inviteret med. Adresselister fås hos personalet.

 

Syge børn:

Børnene skal være i stand til at deltage i børnehavens almindelige aktiviteter, herunder at være ude i al slags vejr. Børnene må ikke udgøre en smittefare for de andre børn. Hvis der er tvivl, om et barn kan modtages, er det lederen, der træffer afgørelsen. Hvis der er smitsomme sygdomme i børnehaven, skal lederen underrettes og sørge for opslag. Det er vigtigt, vi kan komme i forbindelse med jer, og I skal sørge for, at vi altid har et telefonnummer, hvor I kan træffes på.

 

Skadestuen:

Hvis jeres barn kommer til skade i børnehaven kontakter vi jer med det samme, sådan I selv kan tage med på skadestuen.

 

Medicin:

Vi giver kun forebyggende medicin (Astma, kramper.)

 

Mobiltelefon:

Da vi synes børn skal være i fokus ved aflevering og afhentning, bedes forældrene ikke tale i mobiltelefon i børnehaven.

 

Hygiejne:

 

Vi vil forsøge at forbedre børnenes og de voksnes håndhygiejne for der igennem at opnå et mindre sygefravær for begge gruppe. Vi vil forsøge at skærpe vores opmærksomhed omkring børnenes håndhygiejne, før spisning og efter toiletbesøg.  Alle voksne skal være opmærksomme på om børnene får vasket hænder. De voksne skal være opmærksomme på at vaske hænder i løbet af dagen. Der er i vores personalehåndbog anvisninger på, hvordan personalet skal agere for selv at undgå smitte i samværet med børnene.

Handleplan:

Vi vil i år forsøge at inddrage børnene mere pædagogisk.

Det vil vi gøre ved at fortælle og opføre eventyret om ”prinsessen der ikke ville vaske hænder” og læse bogen” Vask dine hænder”.

Vi vil ligeledes opfordre alle forældre til derhjemme at få børnene til at vaske hænder i samme situationer som i børnehaven, (og læse bogen om” prinsessen der ikke ville vaske hænder” og ”Vask dine hænder”)Emnet vil aldrig være overstået eller indarbejdet for al fremtid. Det er et emne der hvert år skal bruges tid på, da der kommer nye børn forældre og pædagoger ind i huset.

Hjemmesko – indendørs sko: 

Vi har i dag en viden om, at jorden i København er forurenet. Derfor er vi som ansatte i en daginstitution forpligtet til sørge for at børnene i vores institution kommer så lidt som muligt i berøring med jord og dermed undgå de gener, der kunne komme heraf Alle voksne som børn skifter til hjemmesko eller inde sko, når vi færdes inde i huset. Ligeledes skal vi opfordre forældrene til at benytte de blå plastikovertræks sko, der står til benyttelse uden for hoveddøren på begge børnehavens etager. Børnenes garderober vil blive fejet et par gange om dagen.

 

Ferie:

Da vi mener, at børnene har brug for en længere ferie sammen med forældrene, opfordrer vi alle forældre til at holde tre ugers fri med børnene. At holde ferie med sit barn betyder, at man kan lægge hverdagens stress fra sig, og få nogle gode fælles oplevelser. Oplevelser som man senere kan leve videre på, når hverdagen melder sig

Engang i løbet af foråret får alle forældre en ferieseddel. Her skal barnets ferie og andre fridage i sommerperioden angives. Dette for at udnytte personaleresurserne optimalt.

 

Vores Samarbejdspartnere:

Den pædagogiske konsulent i Københavns Kommune,

Kirken. Seminarierne. P.P.R. Pædagogisk - Psykologisk - Rådgivning.

De andre institutioner i skovprojektet. Børneklinikken. Arbejdsformidlingen. Bispebjerg Børnepsykologisk afdeling. Menighedernes Daginstitutioner. Socialcenteret. Bibliotek.

Diverse tolke. Sundhedsplejen.                                        

  

Mål for børnenes hverdag.

Vi vil skabe et trygt, åbent og omsorgsfuldt miljø for børn og voksne, hvor tilliden og glæden er det vigtigste i vores samvær.

Vi ønsker at give børnene indflydelse på deres hverdag. Vi vil lægge vægt på det frie valg og vil holde øje med, at hvert enkelt barn får afprøvet og udviklet forskellige færdigheder, medens de er her.

Vi ønsker desuden:

·      At styrke barnets selvværd og personlighed.

·      At udvikle barnet socialt og hjælpe det til at finde kammerater.

·      At barnet bliver selvhjulpen.

·      At udvikle og støtte barnets sproglige udvikling.

·      At styrke barnets fantasi, kreativitet og finmotorik.

·      At styrke barnets kropsbevidsthed og grovmotoriske færdigheder.

·      At give børnene viden og kulturelle oplevelser, der passer til deres alder og udvikling.

 

Uddybning og handleplan af vores mål for børnenes hverdag.

Tryghed:

Vi ønsker at gøre børnene trygge. Det vil vi opnå ved at være troværdige og konsekvente voksne, der prioriterer nærvær og omsorg.

Vi ønsker, at styrke barnets personlighed, ved at tage hensyn til det enkelte barns forskelligheder og forudsætninger. 

Vi vil forsøge at dække det enkelte barns behov ved at være nærværende og give kram, knus og trøst. Det er også vigtigt, at barnet kan have en voksen for sig selv i de situationer, hvor barnet er ked af det eller bare gerne vil snakke og fortælle.

Den voksne må give sig tid til at lytte.

Det skal være tilladt bare at side og slappe af på skødet af en voksen.

Vi mener at tryghed er grundlaget for, at barnet kan udvikle sig harmonisk. 

Socialisering:

I det pædagogiske arbejde forsøger vi, at gøre børnene til gode kammerater.

Gennem den frie leg, der prioriteres højt, vil vi fremme friheden til at vælge selv.

Børnene må lære at dele legetøjet og lære at spille med hinanden.

Under spisning og kreative aktiviteter skal børnene lære at give, tage og bede om at række ting til hinanden.

I rundkredsen ved samlingen eller når barnet ønsker hjælp skal børnene lære at vente på voksenkontakten.

Det er dog vigtigt at arbejdet med børnene tilrettelægges således, at børnene venter mindst muligt i løbet af en dag.

Selvstændige og selvhjulpne børn:

Vi vil lære børnene at løse konflikterne selv og få børnene til ikke at sladre om hinanden. I stedet vil vi opfordre dem til at løse konflikter gennem samtale.

Vi vil tilskynde børnene til selv at tage tøj på, samt selv at gå på wc og vaske hænder.

Børnene skal selv bestemme, hvad de vil lege med og selv finde legetøj, papir, sakse etc.

Børnene skal være med til praktiske ting omkring f. eks. borddækning.

Sproglig udvikling og viden:

Vi vil udvikle børnenes sprog gennem samtaler med barnet.

I samlingsstunden vil vi bruge oplæsning, rim, remser og sange. Sanglege og børnelege vil blive anvendt flittigt i det daglige arbejde.

Vi vil opfordre børnene til at fortælle om deres oplevelser og selvdigtede historier, når vi spiser sammen og holder samling.

Når vi spiller med børnene, vil vi fokusere på det sproglige element i spillene.

Når vi tager på museer eller opsøger oplevelser i naturen, vil vi før og efter turene tale med børnene om aktiviteterne. 

Ved at have bøger liggende fremme vil vi øge børnenes nysgerrighed.

Kreativitet og finmotoriske færdigheder:

Vi vil forsøge at udvikle børnenes kreativitet gennem maling, tegning, klipning, modellering, lege med perler og syning. Vi vil skabe et miljø med mange spændende tilbud og bl.a. bruge materialer, som børnene finder på vores udflugter.

Gennem børnenes kreative aktiviteter at udvikle deres finmotorik.

Vi vil være opmærksomme på børn, der fravælger finmotoriske aktiviteter og søge at motivere dem til at deltage i aktiviteterne.

Grovmotorisk udvikling og kropsbevidsthed:

Vil vi anvende rytmik, sanglege, sportslege ude som inde. Vi arrangerer mini olympiader, gå ture, lege på legepladsen etc. Barnet skal opnå en fornemmelse af, hvad det kan bruge sin krop til, samt få kendskab til kroppens anatomi.

 

Brug af kulturelle tilbud til børnene og det omliggende samfund:

Vi vil forsøge at give børnene kulturelle tilbud, som passer til deres alder og udvikling. Det kan være teaterforestillinger, gøgl, cirkus, musikforestillinger og biografture etc.

Vi er medlem af “Byens børn”

Vi vil besøge museer som har børnenes interesse, f. eks. Nationalmuseet, Thorvaldsens museum og Frilandsmuseet. Ved at anvende København som udflugtsmål, vil vi lære børnene deres hovedstad at kende. Kongens Have og specielt Væksthuset i Botanisk Have er spændende udflugtsmål. Men der er mange andre muligheder: Rundetårn, Havnerundfart, Rosenborg Slot etc.

Ved at besøge seværdigheder inddrages global historie og kultur på en naturlig måde i børnenes hverdag Vi vil bruge vores nærmiljø meget. Tage på mange ture til de offentlige legepladser i vores område, til Volden og til Bellahøj Vi besøger børnenes adresser og tager et foto af det enkelte barn. Billederne skal samlet danne en collage, med overskriften ” her bor vi“. Med mindre grupper af børn vil vi arrangere ture for, at give børnene mulighed for en tættere kontakt til deres voksne.

For at give børnene alderssvarende udfordringer og oplevelser, arrangeres aldersopdelte ture med mindre grupper. Efterfølgende bearbejdes turenes oplevelser. Vi vil med børnene besøge biblioteket, hvor vi låner et varietet udbud af gamle klassikere, nye - og emneorienterede bøger, som bruges idet daglige arbejde med børnen

Fra 1/3-09 til 31/7-09 råder vi i fællesskab med to andre børn over en “Udflugtsbus” og vi kan her tage på længere ture til f. eks. Lejre Forsøgs Center, Frilandsmuseet og lign. steder. Skov og strand vil også blive besøgt.

 

Traditioner:

Børnenes fødselsdage

Fastelavn med tøndeslagning og udklædte børn

Påskeharen kommer på besøg.

Påskefrokost.

Påskegudstjeneste.

Nattøjsfest for de børn der skal i skole

Sommerfest i september, hvor de store børn laver cirkus.

En kulturel forestilling i oktober, november, december, januar, februar og marts. Enten som teater, trylleri eller musik.

Julegudstjeneste, julekrybbespil, Lucia-optog.

En dag med risengrød i december, hvor vi går om juletræet sammen med julemanden. 

Julemanden kommer på besøg hver morgen ved 7.30 - tiden, han kan kendes på sin røde hue, sin lygte og klokke.

Julemiddag for børnene.

Julearrangement for familier og børn på de enkelte stuer og i kirkens sal.

 

 

 

Kirken:

Vi er tilknyttet Husum Kirke. Den er en del af vores nærmiljø, og præst og menighedsrådsmedlemmer sidder i vores Institutionsbestyrelse.

Samfund, kultur, etik, normer og værdier.

For at give børnene bedst mulig forståelse for det samfund, de vokser op i, vil vi i arbejdet tage udgangspunkt i de etiske normer og værdier, som det danske samfund og den danske kultur bygger på. Da vi er en menighedsinstitution, vil vi lægge vægt på, at børnene får et naturligt forhold til vores kirke. Dette vil vi opnå ved at deltage i 2 årlige børnegudstjenester til jul og påske, hvor forældrene altid er velkomne. Vi vil bruge kirkens mødesal til forskellige arrangementer som: videofremvisning, teater, film, musik og cirkusforestillinger, samt den årlige fotografering af børnene, forældremøder og en julekrybbeforestilling børnene øver her og opføre for deres kammerater og forældre. 

Vi vil tilbyde et holdningsmæssigt åbent miljø. En pædagogik, der bygger på et kristent grundlag, der tager sit udspring i, at mennesker har noget på hjertet. Det betyder ikke, at alle skal mene det samme eller noget bestemt. Det er et spørgsmål om at vise respekt for anderledes tænkende, og stå ved sine egne holdninger og turde sætte dem til diskussion. 

I arbejdet med børn fra andre samfund og kulturer skal deres etiske normer og værdier respekteres og efterleves.

 

Bestyrelsen:

Husum Menighedsbørnehave har en:

Institutionsbestyrelse, der varetager den overordnede drift. Den har direkte arbejdsgiver kompetence og økonomisk ansvar.(børnehavens leder varetager den daglige drift)

Forældrebestyrelse, som samarbejde med leder og personale inddrages i udarbejdelsen af årsplanen, Den fastlægger principper for børnehavens virke. Det er det pædagogiske personales opgave at virkeliggøre principperne i dagligdagen, og beslutte hvilke metoder, der skal bruges til dette.

Vi opfordrer forældrene til at gøre brug af bestyrelserne. Men et er den formelle indflydelse, et andet er den daglige kontakt. Vi er åbne for ideer, kommentarer, forandring o.s.v. Forældrenes opbakning og interesse er det bærende element for institutionen. Ved interesse vokser personalets arbejdsglæde og det vil smitte af på børnene.

Vedtægter for bestyrelserne fås hos lederen.

 

Mål for forældresamarbejde:

 

Vores mål er at samarbejde om børnenes hverdag i børnehaven med forældrene, som vi mener, har ansvaret for børnenes opdragelse og udvikling.

Forældrene og personalet skal v.h.a. dialog og samarbejde skabe et trygt og åbent miljø. Gennem gensidig tillid vil vi skabe en institution, hvor forældrene føler, at de får en omsorgsfuld pasning af deres børn. Vi håber, at kunne skabe et godt samarbejde ved:

·      Den daglige kontakt mellem forældre og personale, når børnene hentes og bringes, er meget vigtigt.

·      Det er her, vi får en snak om, hvordan dagen er gået.

·      Vi vil afholde to forældremøder om året. Det første om efteråret skal indeholde valg til forældrebestyrelsen og årsberetning fra denne, samt information om stuernes arbejde.

·      Vi vil indbyde til en sommerfest og et julearrangement for børnene og deres familier.

·      Vi vil tilbyde forældresamtaler efter behov.

·       Vi vil tilstræbe at lytte til forældrenes behov og ønsker, og for så vidt muligt og rimeligt tilgodese dette.

 

Der vil blive udsendt nyhedsbreve 4-5 gange årligt. Heri vil der stå informationer om vores hverdag, og hvad der ellers sker og skal ske i huset.

Opslagstavler:

Ud fra hver stue er anbragt en tavle. Her skrives dagligt lidt om, hvad der er sket i dagens løb. Dette er tænkt som inspiration til forældrene, så de kan tale med deres børn om dagen i børnehaven. Ligeledes er der tavler med foto, tegninger, opslag om ture m.m.

Der er opslagstavler på trappen med oplysninger om institutions – forældrebestyrelsen

Vi vil bestræbe os på at skabe dialog mellem forældre og børn. Der skal lyttes til forældrenes behov og ønsker, og så vidt muligt skal de forsøges tilgodeset.

Det er vigtigt, at dialogen er præget at gensidig respekt. Både for at der kan skabes et godt samarbejde, men også fordi små børn er lyttere og gode iagttagere. Det er vigtigt at de bevarer og udvikler positive forventninger til de voksne, der omgiver dem, og de opfatter samværet positivt

 

Medarbejdere:

Ansatte i Husum Menighedsbørnehave:

 

                                                                 Antal timer om ugen.

Edith Thykén                                           Leder                                   37

 

Blomsterstuen har 22 børn:

Mette Pedersen                                        Pædagog                              26

Ann Koch                                                 Pædagog                              37

Nabella Qamar                                         Pæd. medhjælper                 30                       

 

 

Fuglestuen har 22 børn:

Lillian Stryhn                                           Pædagog                              37

Anne mette Risager                                  Souschef                              37

Marianne Nystrand                                  Pæd.  medhjælper                30         

 

Radisestuen har 22 børn:

Joan Andersen                                           Pædagog                               37

Eva Cwartzko                                           Pædagog                               31

Camille Christensen                                  Pæd. medhjælper                  34

 

 

Stjernestuen har 22 børn:

Pia Mariussen                                            Afdelingsleder                       37

Merete Nielsen                                          Pædagog                                37

Studerende                                                                                              30

 

Månestuen har 22 børn:

Birgit Kondrup                                          Pædagog                                 35

Anja Olsen                                                Pædagog                                 37

Gitte Sørensen                                           Pæd. medhjælper                    37

 

Lisbeth Henmar                                        Pædagog                                  25            

Emine Zehair                                            Pæd. medhjælper                     15

Lau Thykén                                              Pæd. medhjælper                     37

Sandra Nielsen                                         Pæd. medhjælper                     25

Christine Bach Madsen                            Pæd. medhjælper                     37

Jytte Andersen (barselsvikar)                   Pæd. medhjælper                     30                                  

Thomas Møller                                         Pæd. medhjælper                     20            

Katrine Nielsen                                        Pæd. medhjælper                     20

                     

Rengøringsselskab Decon Rengøring                                                                       

Henny Oppenheuser                                 Vaskeri                                      2

Allan Hansen                                            Gårdmand                               15

 

Sikkerhedsgruppe og - repræsentant.

 

Sikkerhedsgruppen på institutionen består af lederen som er født formand (sikkerhedsleder) og sikkerhedsrepræsentant (Valgt af de ansatte) Gruppen er ansvarlig for den daglige sikkerhed ude og inde for medarbejderne. Sikkerhedsrepræsentant: pædagog Lillian Stryhn. Udvalget er ansvarlige for udarbejdelsen af en arbejdspladsvurdering APV. Den er blevet udarbejdet marts 2009.

 

Tillidsrepræsentant.

Pædagog Ann Koch er valgt for pædagogerne.

Pæd. medhjælper Camille Christensen er valgt af pæd. medhjælperne. Det tilstræbes at de holder sig bedst muligt orienteret om medarbejderforhold i børnehaven

 

 

Mål for personalesamarbejde:

 

Vi vil gennem samarbejde i personalegruppen arbejder hen mod et fagligt og personligt inspirerende miljø.

Værdigrundlaget for samarbejdet er: Ligeværdighed, respekt, dialog og tillid. Vi er en blandet personaleskarer, mange har været her i rigtig mange år, andre er hel nye, her er kvinder, mænd, nogle er uddannet, andre er ikke o.s.v.

Vi lægger vægt på:

·         At vi har omsorg for hinanden

·         En god stemning

·         Faglighed og engagement

·         Udvikling og omstillingsparathed

·         Humor.

·         Ansvarlighed for egen trivsel.

 

Mødeaktivitet og medarbejder udviklings-kompetencesamtaler.

·       At vi mindst en gang om måneden holder et personalemøde, samt et stuemøde en gang ugentlig.

·       At alle medarbejdere kommer på et relevant kursus pr. år. 

·       At vi får indført udviklingssamtaler, så hver enkelt medarbejder for sat sig udviklings mål for sin arbejdssituation.

·       At vi deltager i fælles kursusvirksomhed for hele personalegruppen en gang om året.

·       at vi holder os ajour med de sidste pædagogiske tendenser og debatter gennem abonnement på relevante tidsskrifter og bogklubber

 

Vi ønsker:

·         at udvikle den enkelte medarbejders færdigheder, handlemuligheder og kompetencer.

·         at se på hvilke nye opgaver, der skal løses.

·         at uddanne medarbejdere til at løse disse opgaver

·          

Det vil vi gøre ved:

·         At afholde medarbejderudviklingssamtale en gang årligt.

·         At give den enkelte uddannelsesmuligheder, der kan styrke medarbejderen, så han/ hun kan føle sig rustet til de nye udfordringer, der hele tiden kræves fra kommune og forældre.

·         At kræve, at viden fra kurser og efteruddannelse bliver videreformidlet til personalegruppen på personalemøderne.

·         At give de enkelte medarbejdere nye udfordringer og kompetencer.

·         At kræve, at de enkelte medarbejdere udfører de opgaver, de er blevet sat til.

·         At sætte medarbejderne sammen i nye arbejdsgrupper.

 

Personalehåndbog.

Der er blevet lavet en personalehåndbog, som revideres efter behov.

 

Lønpolitik for Husum menighedsbørnehave.

 

Lønpolitikken i Husum Menighedsbørnehave tager sit udgangspunkt i de værdier Københavns kommune har vedtaget institutionen skal arbejde efter - åbenhed, ligeværd, respekt og dialog.

Den skal bevirke at institutionen løfter sine opgaver med at give børnene et trygt og udviklende børnehavemiljø

Ved Husum Menighedsbørnehave kan der forhandles "Ny løn" i henhold til formålsparagraffen og bestemmelser i det omfang, det skønnes, den enkelte medarbejder er med til at udvikle og arbejde målrettet i forhold til årsplanen og de specifikke fikspunkter, der er beskrevet i denne.

Indsatsen skal skønnes at være ekstra ordinær og udviklende i forhold til såvel børn som personale.

Der kan ligeledes forhandles "Ny løn" hvis der skønnes at en ansat eller en gruppe ansatte i en periode har udvist fleksibilitet ud over det forventelige.

Der kan forhandles "Ny løn", hvis man har påtaget sig særligt ansvar eller kompetenceområder ud over det normale.

"Ny løn" kan udmøntes som et engangsbeløb, som et tillæg over en periode, eller som en vedvarende lønstigning.

"Ny løn" indstilles af institutionsbestyrelsens og lederen, godkendes af de faglige organisationer og Københavns Kommune

Voldspolitik:

Der er blevet udarbejdet en voldspolitik for børnehaven april 2006.

Vold - det være sig fysisk eller psykisk accepteres ikke i børnehaven. Vi har ønsket med udarbejdelsen af nuværende voldspolitik at pointere, at det ikke er et privatliggende, men et arbejdsmiljøproblem, som skal behandles professionelt. Ingen medarbejder skal føle sig nedværdiget eller på anden vis forhindret i at udføre sit arbejde. Formålet med voldspolitikken i børnehaven er at forbygge vold i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre. Såfremt vold alligevel forekommer, er der blevet udarbejdet retningslinier for, hvordan den medarbejder, som har været udsat for vold, bedst muligt kan hjælpes.

Fysisk vold fra en voksen anmeldes altid til politiet.

Psykisk vold vurderes i hvert tilfælde om det skal anmeldes.

 

Der er ydermere udarbejdet stress og alkoholpolitik som ligger i institutionen.

 

Ledelsen.

Børnehaven har en leder, der er ansvarlig for, at børnene og medarbejderne trives i børnehaven, og at budgettet overholdes og bygningerne vedligeholdes.

I Brønshøj-Husum vægter man at leder, souschef, afdelingsleder arbejder i et ledelsesteam. De skal bruge hinanden som sparringspartnere og deltager i ledelseskonferencer med forvaltningen hver år.

Ledelsen skal:

·       skabe rammer for trivsel, som får den enkelte til at yde sit bedste, og sørge for at alle forstår og arbejder for at intentionerne i virksomhedsplanens målsætning bliver opfyldt.

·      at gøre Husum Sogns Menighedsbørnehave til en attraktiv, inspirerende og velfungerende børnehave og arbejdsplads, som er i stadig udvikling. 

·      at samarbejdet med Husum Kirke udbygges.

 

Det er lederen og ledelsens opgave:

·      At sørge for relevante kursustilbud til faglig fornyelse for personalegruppen.

·       At indføre medarbejderudviklingssamtaler med samtlige medarbejdere en gang årligt.

·       At stramme op på personalemøderne og styrke dagsordenen.

·       At være velforberedt til forældre og institutionsbestyrelsesmøderne.

·       At være synlig i det daglige..

·      At styrke og udvikle ledelsesteamet.

·      At redigere personalehåndbog.

·      At være ansvarlig for at budgettet overholdes og at vi er prisbevidste ved indkøb.

·      At sikre der ved nyansættelser forlanges en ren straffeattest.

 

Mål for de pædagogstuderende.

 

For de studerende har vi opstillet nogle overordne og foreløbige mål.

Mål for 1. praktikperiode:

·      - at den studerende får dybere kendskab til børnehaven og dens virksomhed og dagligdag.

·      - at den studerende bliver i stand til at kunne tilrettelægge et mindre pædagogisk forløb og     gennemføre det.

·      - at den studerende bliver i stand til at indgå i samarbejdet med det øvrige personale.

·      - at den studerende deltager i de faglige og pædagogiske diskussioner omkring børnene.

·      - at den studerende får indblik i den daglige forældrekontakt.

Mål for 2. praktikperiode:

·      - at den studerende får grundigere kendskab til børnehaven, dens virksomhed og dagligdag.

·      - at den studerende kan indgå i det daglige arbejde med børnene.

·      - at den studerende bliver i stand til at tilrettelægge hverdagen i samarbejde med personalet.

·      - at den studerende kan handle selvstændigt inden for de rammer, der er sat af institutionen.

·      - at den studerende kan deltage i den daglige forældrekontakt.

·      - at den studerende deltager i de faglige og pædagogiske diskussioner omkring børnene. 

Mål for 3. praktikperiode:

·      - at den studerende kan indgå i det daglige arbejde med børnene.

·      - at den studerende tager initiativ til aktiviteter med børnene.

·      - at den studerende handler selvstændigt indenfor de rammer, der er sat af institutionen.

·      - at den studerende indgår i dialog med personalet om de faglige spørgsmål angående børnene.

·      - at den studerende deltager aktivt i møder, der foregår i institutionen.

·      - at den studerende indgår i den daglige forælder kontakt.

 

Uddybning af krav og forventninger til vores studerende i alle praktikker.

 

Det er ikke nok, at den studerende kan leve op til børnehavens overordnede og foreløbige mål. Den studerende må udarbejde egne personlige mål for praktikperioden, så han/ hun tidligt i praktikken ved hvad der ønskes uddybet i praktikken.  

Den studerende skal ligeledes:

·      Deltage i det daglige arbejde.

·      Hurtigt sætte sig ind i hvordan  børnehavens hverdag er på det praktiske plan.

·      Sætte sig ind i børnehavens virksomhedsplan og pædagogik.

·      Være aktiv deltagende i at skabe kontakt til børn og voksne. 

·      være interesseret, opmærksom, spørgende og lydhør i det daglige.

·      Tilegne sig et rimeligt kendskab til børnenes alder og deres udvikling.

·      Deltage aktivt i diverse møder.

·      Iagttage, udtrykke og beskrive egne meninger.

·      Planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter med en mindre gruppe børn.

·      Få forståelse for og kendskab til forældregruppen og forældresamarbejdet.

·      have et rimeligt kendskab til organisationen Menighedernes Daginstitutioner, økonomi og administration.

·      Vide vi er en menighedsinstitution. 

I  2. og 3. praktikperiode forventes der yderligere:

·      at den studerende på eget initiativ får afprøvet flere af pædagogens opgaver,

·       F. eks. at holde samling, læse historie for en større gruppe børn,

·       at være igangsættende og styrende i forbindelse med kreative aktiviteter,

·      Selvstændig at gå ture med få børn.

·      at opmærksomheden over for egen praksis skærpes, således at den studerende kan begrunde sin egen praksis,

·      Samt at argumentere for sine valg af metoder.

I  3. praktikperiode forventes yderligere:

at den studerende kan indgå i samarbejde, planlægning, samt opfylde de forventninger der stilles til en uddannet pædagog.

 

Økonomi:

Børnehaven havde i 2008 et overskud på 250.000 kr. Dette skyldes 1 ubesat pædagogstilling samt at der var sat penge af til renovering som skulle foregå sidst i december, betalingen for denne renovering kunne ikke nås før regnskabsafslutning i 2008.

 

Læreplaner.

Indførelsen af læreplaner i børnehaver skete i 2005. Formålet med loven er, at sikre, at al

dagtilbud arbejder synligt, systematisk og kvalificeret med børns læring og udvikling for at

fremme alle børns potentialer og kompetencer.

 

 

Læring:

 

Vi tror, at barnets læring foregår i en vekselvirkning mellem omverdens krav, forventninger og

barnets egen aktivitet. De fysiske og psykiske rammer for dagligdagen har indflydelse på

læringen. Læringen sker gennem leg, ved igangsættende aktiviteter og i spontane situationer. Barnet

tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer i samværet med andre. Barnet er ud fra egne erfaringer

medskaber af sin læring.

Det er pædagogens rolle at inspirere og udfordre barnet til at undersøge, undre sig og reflektere over

følelser, egne oplevelser og handlinger.

 

I vores dagligdag arbejder vi med følgende seks temaer.

 

·         Personlige kompetencer.

·         Sociale kompetencer

·         Krop og bevægelse

·         Naturen og naturfænomener

·         Kulturelle udtryksformer og værdier.

·         Sprog

     

Vi har valgt at beskrive indholdet i læreplanerne ud fra, at barnets ophold i børnehaven skal lede frem til det som det ved skolealderen skal kunne. Vi har beskrevet indhold, metode (hvordan). Det er nyt for os at beskrive så omfattende, hvad vi gør. I vores pædagogiske praksis har vi været vant til at arbejde med de 6 temaer, men det er nyt at skulle beskrive det så udførligt. Vi betragte denne udformning som en start, og vi er startet på en læreproces, hvor vi skal blive bedre til at reflektere, dokumenter og evaluere. Det har vi ikke systematisk gjort før.

Ved tilrettelæggelsen af praktisk udformning af læreplanen, tager vi udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, og det er vigtigt at børnene inddrages i forhold til alder og udvikling.

 

 

 

Personlige kompetencer

 

Indhold - metode. (hvordan)

 

Mål: Barnets ophold i børnehaven skal lede barnet frem til at det ved skolealderen:         

 

Kan udtrykke egne følelser, behov og holdninger og sætte grænser ved at sige til og fra.

 

Gennem tilegnelse af sprog

Ved at opfordre barnet til at udtrykke sig sprogligt Barnet skal lære at sætte ord på og spejle følelser og behov

Ved at opfordre barnet til at danne selvstændige meninger og træffe egne valg.  De voksne anerkender barnet for det.

Opfatte sig selv som et selvstændigt, værdigfuldt individ

 

 

Have en plads i fællesskabet og udfylde en funktion. Anerkendes for den personlighed, man er.

Opleve sig selv som betydningsfuld for fællesskabet

 

De voksne hjælper og støtter, når det er nødvendigt. Anerkender små og store skridt/udviklinger barnet.

 

Barnet har positive oplevelser af det gennem tiden har udviklet nye færdigheder og kompetencer        

 

 Barnet har ting med hjem fra tiden i børnehavens – billeddokumentation m. tekst, barnets historie, nedskrevne fortællinger, en særlig sten eller lign.

 

Opleve at barnet har sat spor i sin tid i

børnehaven

 

Barnet kan genfinde en ting det har lavet eller en historie om sig selv, når det kommer på besøg i daginstitutionen

 

 

 

Sociale kompetencer:

Barnets ophold i børnehaven skal lede frem til ved skolealderen:

Indhold / metode-(hvordan.)

Barnet er i stand til at indgå i trygge og tillidsfulde og udviklende venskaber / relationer

Og kan tage del i det forpligtende fællesskab, hvor der er plads og rum til alle.

 

Gennem leg og aktiviteter får barnet forståelse for betydningen af venskaber og fællesskaber

Barnet er i stand til at indgå i trygge og tillidsfulde og udviklende venskaber / relationer

Og kan tage del i det forpligtende fællesskab, hvor der er plads og rum til alle.

 

Barnet skal forstå, at det skal give lidt af sig selv for at indgå i et fællesskab. Lære at forstå og acceptere at alle ikke kan være lige gode venner. Barnet skal vide, at det er savnet, når det ikke er en del af gruppen.

Barnet skal indgå i de daglige gøremål og blive fortrolige og bekendte med de almindelige regler for adfærd og samvær.

 

Barnet kan håndtere konflikter  på en hensigtsmæssig måde

 

Trin for trin

 

Barnet har udviklet empati og kan anerkende andres følelser og behov.

 

 

Redskaber til at kunne overholde samværsformer, kunne tilsidesætte egne behov og deltage / tage ansvar for fællesopgaver.

 

 

 

 

 

Krop og bevægelse:

Barnets ophold i børnehaven skal lede frem til, at det ved skolealderen

 

Indhold / metode (hvordan)

 

Har udviklet en forståelse for, hvordan man får en sund krop.

 

 

Forskellige fysiske udfordringer – cykle, rytmik, lege på legepladsen og i naturen, løbe, gymnastik, motorisk træning.

Hvad er sund kost?

På vej til at kunne føle egne behov, f.eks. søvn, sult, kulde, behov for at pudse næse, glæde, 

vrede, at være ked af det..

Olympiade

Moseløb

 

Har lært at beherske sin krop og finde glæden ved fysisk aktivitet.

 

Balanceøvelser, springe fra sten til sten, gå på line

 

Er motorisk blevet fysisk udfordret både fin – og grov

 

Tegne, male, sætter perler på snor, lægge puslespil, klippe, klister, fremstille kastaniedyr

Har kendskab til kroppen og dens funktion, herunder ernæring og hygiejne.

Tegne kroppen og sætte navn på legemsdelene

Blive bevidst om vigtigheden af at vaske hænder

Hvor kommer maden fra? Tilberedning. Sundt/usundt. Forskellige kulturer og deres mad (forskellige smagsoplevelser.)

 

 

 

 

 

 

 

 

Natur og naturfænomener.

 

Barnets ophold i børnehaven skal lede frem til at det ved skolealderen:

 

 

Indhold  /  metode (hvordan).

 

Kende glæden ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø.

 

Erfaringer med ild, jord vand, luft.

Lege med vand og sand.

Lave bål på anviste pladser i skoven, mosen

Tage naturen med indenfor.

Have akvarium og lave terrarier

Ikke at brække grene, trampe på dyr, ikke smide affald

 

Har gjort erfaringer med naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi

 

Sanseoplevelser -mærke græs, sand, vand og smådyr.

Bestige bakker, gå i højt græs, færdes i skoven.

Undersøge og eksperimenterer med terrarier, forstørrelsesglas, net.

Har fået mange og forskellige erfaringer med naturen som et rum for at udforske verden.

Årstidsoplevelser - sne, regn blæst. Så, høste.

     Besøg bondegård

     Samle kastanier, samle frugt, spise det, lave syltetøj, rødbeder.  kastaniedyr.

Betragte fuglen

Se dyr i naturen og lærer dens navn at kende. Følge dyrelivet, fodre ænder, kigge på insekter. Besøge  Zoologisk Have

Holde blomsterfest, hvor hvert barn medbringer blomst til planter og krukker. Børnene planter dem ud og vander dem gennem sommeren.

Forståelse af sammenhæng også liv og død. Lys og mørke

 

Har kendskab til naturfænomener

 

Se på planet, vandfald kløfter og himmelrummet

Eksperimentere med naturlovene

Har en fornemmelse af vægt, størrelse, form mængde. m.m

 

Visualiseres og afprøves ved bagning og madlavning Energiformer, vind og vandenergi.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Barnets ophold  i børnehaven skal lede frem til, at det ved skolealderen :

 

Indhold / metode

Prøvet at eksperimentere med, øvet sig i og afprøvet sig selv i forhold til et bredt spektrum

af kulturelle udtryksformer

 

Samler de store i grupper

Sange og sanglege

Historielæsning

Teaterbesøg –optræden

Lave cirkus

Ture i nær - og fjermiljøet

Madkultur

Gå til og fejre fødselsdage

Anvendt forskellige materialer og redskaber, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet.

 

Musik

Værksteder - projekter med maling –træ - ler

 Køkken - lave mad - bage

 Udstillinger af ting / oplevelser / ting man har øvet sig på

Projekter med folk udefra - kunstnere, artister, klovne, musikere.

 

Forståelse for og kendskab til egen og andres kulturer og traditioner, herunder forståelse og respekt for andre kulturer.

Overlevering af kultur fra barn til barn

Traditioner, mærkedage.

Lokalhistorisk kendskab

Introduktion til foreningslivet - spejder- judoklubben., fodboldklubben, mavedans.

Vi betragter det som meget dansk, at man inviterer andre ind i et fællesskab omkring en aktivitet

Gå på besøg i hjemmene – se hvor forskelligt vi bor og lever

.Kendskab til demokratiske udtryks- og samværsformer

At respektere at der er forskellige holdninger, synspunkter

Det individuelle præg – børn skal kunne stå frem foran en gruppe og tale – give sin mening til kende

At fortælle børn, at de har rettigheder

Hvem bestemmer hvor - i hjemmet, i børnehaven, i kommunen, i landet.

Formalisering af samvær, mødeetik, samling. Bruge samling som demokratisk opdragelse -  høre  hinanden, beslutte sammen, løse konflikter.

 

Kendskab til vores kulturarv.

 

Besøg kirken, slotte, se vikingeskibe, få fortalt sagn og sagaer og få viden om vores historiske baggrund

At give børnekulturarven videre med gamle sange, sanglege, fælleslege

 Fortælling

Nærmiljøets kulturarv - kirken – mosen Brønshøj bymuseum - vandtårnet…

 

 

:

     .

Sprog:

Barnets ophold i børnehaven skal lede frem til, at der ved skolealderen:

 

Indhold / metode (hvordan)

 

Har udviklet en sproglig kreativitet, der sætter barnet i stand til at udtrykke sig via

Forskellige kommunikationsmidler – og former.

 

De voksne skal tænke over sprogbrug og være gode rollemodeller

 

Kan lytte, fortælle og indgå i samtale og dialog

 

Tale med barnet og sætte ord på handlinger, ting m.v. i alle situationer

Være konkret, tydelig og bruge enkelte sætninger

Give barnet respons, anerkende barnet

Bruge humor – lune.

Opmærksomhed på, at børn oplever og udtrykker sig på forskellige sprog- alsidighed i tilbud og indfaldsvinkel

 

Kan sætte ord på egne og andres følelser og behov

Den voksne skal opfodre børnene til at fortælle

Bruge rim, remser, sange, sanglege. Bøger, ordlege, spil og drama. De voksne skal skabe plads og tid til nysgerrighed, eksperimenter og undren

Give plads og rum for barnet at fortælle og spørge

 

Har udviklet sprogforståelse og interesse for at tale skrive og se tal bogstaver, kropssprog, og billedsprog

 

Bruge sætninger og ord korrekt

Bruge tællelege og remser.

 

 

 

 

 

Tosprogede børn

 Ifølge § 4 a i lov om folkeskoler har børnehaven en pligt til at lave en individuel sprogvurdering af alle 3-6 årige tosprogede børn I børnehaven bruges resultatet af sprogvurderingen til at se, hvad barnet kan og ud fra det tilrettelægger vi evt. sprogstimulering Der foretages en sproglig vurdering 1 gang om året. Forældrene er velkomne til at se resultaterne.

Vi vil forsøge at integrere og sprogstimulere vores tosprogede børn bedst muligt.. Vi vil lave en handleplan for det enkelte barn. Vi vil arbejde på at opnå den tillid i relation til den enkelte familie, som er nødvendig for samarbejdet omkring barnet. Vi vil forsøge at udvikle barnets sproglige og kommunikative færdigheder på dansk, samtidig med at vi vil respektere barnets ret til sit modersmål. Vi bruger rim og remser, foto, turer, sprogposer, spiller spil, læser og m.m.

Vi benytter os af bydelens gode tilbud om sprogstimulering gennem samarbejde med musik- drama- kunst og naturpædagog.

 

 3 års sprogvurdering.

Ifølge regeringen skal vi tilbyde en 3 års sprogvurdering til etnisk danske børn mellem 2,10 år og 3,4 år.

Denne sprogvurdering er frivillig og indeholder 3 dele: en forældredel som skal udfyldes af forældrene, en pædagogisk del som udfyldes af en sprogansvarlig i institutionen hvor barnet skal udføre forskellige opgaver samt et scoringsark. Alt efter hvor barnet befinder sig i scoringsarket er der forskellige handlemuligheder: en generel indsats, en fokuseret indsats samt en særlig fokuseret indsats. Som afslutning på sprogvurderingen bliver der tilbudt en forældresamtale. I de sidste 2 kategorier skal der aftales en handleplan samt en opfølgning.

 

 

 

Forebyggende indsats.

Vi er meget opmærksomme på det enkelte barns trivsel og udvikling, og vi vil forsøge at etablere en særlig indsats over for det barn, som ikke kan profitere nok af et alment pædagogisk tilbud. Vi vil løbende sørge for personalets efteruddannes og blive bedre til at observere og beskrive barnets vanskeligheder, så der kan blive iværksat handleplaner Vi samarbejder med forældre, talepædagoger P.P.R og bruger den pædagogiske konsulent til vejledning og rådgivning.

Vi har pr. 1 maj ansat 1 pædagog på 25 timer ugentligt, hun skal varetage børn med særlige behov. Hun bliver ikke fast tilknyttet en stue, men er der hvor der er behov.

 

Viden overdragelse børnehave til skole.

Vi skal fra 2008 viden overdrage fra børnehave til skole. Dette blev vedtaget af folketinget 2007. Udmøntet på følgende måde af Københavns kommune.

 

Der er et standart skema, der udfyldes af forældre og børnehave. Dette udfyldes i fællesskab og sendes til den skole barnet tilmeldes. Det indeholder oplysninger om:

 

  • sprog stimulering § 4a (sprogstimulering af tosprogede børn).

 

  • Sociale kompetencer .

 

  • Sproglig udvikling.

 

  • Krop og bevægelse.

 

  • Trivsel og livsglæde.

 

Inden indskrivning til skole bliver forældrene tilbudt en børnehave /hjem samtale med fokus på skoleparathed, modenhed og almene sociale kompetencer.

 

Læsepolitik.

Københavns kommunes læsepolitik tager sit udgangspunkt i PISA tal fra 2004, der viser at mere end halvdelen af kommunens tosprogede elever gik ud af folkeskolen uden de fornødne læse kundskaber og derfor bliver tabt uddannelses og arbejdsmæssigt.

Derfor er der udarbejdet en læsepolitik for hele 0 til 18 års området.

I daginstitutionerne knytter den sig først og fremmest til den sproglige stimulering og de forebyggende tiltag. Beskrevet i andre punkter i årsplanen. Kan nærlæses i Pædagogisk perspektivplan som forefindes i institutionen.

 

Børnemiljølov.

Den 1.juli 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov. Formålet er at bidrage til, at børn i daginstitutionerne har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Loven skal være fuldt implementeret i 2009. Loven indeholder et krav til daginstitutionerne om at udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering. Vi har besluttet at anvende materiale fra dcum.dk.

 

Børnemiljøvurdering.

 

Ifølge loven om socialservice § 9 11a skal alle daginstitutioner udarbejde en børnemiljøvurdering. Denne skal revideres hvert 3. år, det vil sige i 2012 skal vi revidere vores børnemiljøvurdering.

 

Kortlægning:

En kortlægning skal give et overblik over det fysiske, æstetiske og psykiske børnemiljø. Det er 3 synsvinkler, som har mange indbyrdes sammenhænge.

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig bl.a. om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, kemikalier, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold.

Det psykiske børnemiljø drejer sig om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskabet, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv dag.

 

Beskrivelse:

De områder der skiller sig ud – positive såvel som negative beskrives. Eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor, omfang og løsningsmuligheder.

 

Handlingsplanen:

En handlingsplan skal angive rækkefølge og tidsramme for hvordan eventuelle konstaterede problemer løses. Af handlingsplanen fremgår det hvem der er ansvarlig for hvad og hvornår.

 

Opfølgningen:

Der følges op på handlingsplanen både med hensyn til priotering og gennemførelsen af opgaven.

 

Børnene skal deltage:

Børnemiljøvurderingen skal vurderes i børneperspektiv. Og i det omfang det er muligt skal børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i Børnemiljøvurderingen.

 

Beskrivelse af metode og valg af metode:

Vi har i Husum menighedsbørnehave valgt at udarbejde vores børnemiljøvurdering på følgende måde:

Lokalvurdering: rundgangsskemaet fra DCUM

 

Børneinterviewskemaer: hvordan har du det i børnehaven?

 

Lokalevurdering:

Lokalevurderingerne foretages af forældrebestyrelsen.

Vi har taget udgangspunkt i Rundgangsskema lokalevurdering fra DCUM.

Skemaet sætter fokus på en række elementer der skal vurderes for at kortlægge det fysiske og æstetiske børnemiljø.

Der gives en beskrivelse af:

-          lys

-          lyd/støj

-          indretning

-          møbler

-          rengøring og orden

-          vedligeholdelse

-          udsmykning

-          lugt

-          temperatur

-          sikkerhed

-          pladsforhold

Alle rum som børnene færdes i har fået denne gennemgang og vurdering.

 

 

Børneinterviewskemaet:

Her har vi valgt at tage 10 af børnehavens mellemste og ældste børn, så hver stue var repræsenteret hver med 2 børn. Vi har valgt at interviewe børnene i børnehaven.

-          børnenes indtryk af børnehaven – gode og dårlige ting – (det fysiske børnemiljø).

-          trivsel – gode steder, relationer til andre børn og voksne – (det psykiske børnemiljø).

-          udsmykning – hvad tænker børnene om den udsmykning vi har i børnehaven, hvad kan de lide at omgives af?- (det æstetiske børnemiljø).

-          Indflydelse – oplever børnene medbestemmelse og indflydelse på deres egen hverdag. Kommer børnene f.eks med løsningsforslag ved konflikter, inddrages de i ændringer af stuens indretning, bliver deres mening hørt og taget alvorligt?

 

 

Opsamling af rundgangskemaer ude og inde.

 

Vores udendørsareal er delt i 2 områder.

Lille legeplads:

Den er lille, tryg, grøn, lys og rolig. Den indbyder til leg med fordybelse og tæt samvær mellem børnene. Hyggelig og intim.

Samtidig indbyder den til fysisk udfoldelse og der er udfordringer til både små og store.  Den er både skygge og sol om sommeren, da der er mange høje træer.

Stor legeplads:

Den indbyder til mange fysiske udfoldelser da man både kan løbe, cykle, klatre, gyng og spille bold. Der er mange aktiviteter men samtidig plads til leg med fordybelse og ro i de små legehuse.

Den er desværre meget varm om sommeren hvor vi på dage med meget sol trækker ind på den lille legeplads.

 

Indendørs lokaler:

Rummene er lyse, hyggelige med mange gode legekroge. Der er plads til kreative udfoldelser samt til at læse og spille spil.

Der er en god standard som forældrene ønsker bibeholdt. Børnehaven bliver løbende vedligeholdt.

 

 

Opsamling af børneinterview.

 

Ud fra børnenes besvarelser, kan vi konkludere at der er en stor tilfredsstillelse ved at være i Husum Menighedsbørnehave.

Alle børn giver udtryk for at have gode venner, og generelt altid have nogle at lege med.

Enkelte kan opleve at blive drillet, men finder så hjælp hos de voksne.

Omkring de voksne melder børnene ud at de kan lide alle de voksne og at de kan mærke at de voksne kan lide dem. Der bliver altid sagt hej til dem når de kommer og farvel når børnene går hjem. De voksne er også gode til at lægge mærke til hvordan børnene har det.

Børnene siger også at de voksne tit laver sjove ting med dem, og at de lærer nye ting i børnehaven. Børnene synes ikke, at de er med til at bestemme, hvordan børnehaven skal se ud. Nogle gange synes de der er lidt rodet i børnehaven, og at der kan lugte på toilettet (specielt hvis de små lige har fået skiftet ble). Desværre var der ingen af børnene, der vidste hvad de skulle gøre hvis der var brand i børnehaven. De synes også, at der tit var megen støj og larm i børnehaven. De havde mulighed for at lege i ro og fred både indenfor og udenfor. De kan lide alle børnehavens rum, men kunne godt tænke sig et sted, hvor de kunne lege vildt, høre høj musik, men også hvor de kunne slappe af og hvile sig.

I alt giver skemaet en tilbagemelding om, at børnene trives i Husum Menighedsbørnehave, og at de er glade og tilfredse.

Dog må vi også konkludere at børnene mangler viden om, hvad de skal gøre i forbindelse med brand, en enkelt fortalte at på stjernestuen skulle man gå ned ad den udvendige trappe.

 

Handleplan:

Vi vil afholde brandøvelse med børnene, der vil være både en planlagt og en uplanlagt således at personalet også bliver trænet i hvordan de skal handle.

 

 

 

 

 

Årsplanens udviklingsdel.

 

 

Året der gik:

Vi har fået renoveret Fuglestuen, som trængte til en god opfriskning samt påbegyndt renovering af Blomsterstuen, denne er færdig i januar måned.

 

 

Aktiviteter.

På legepladsen er der afholdt fælles sanglege. Vi har spillet fodbold, haft skattejagt, sippet og hinket.

Vi har naturligvis været i skoven med skovbussen, men også brugt bussen til Frilandsmuseet, Trylleskoven, besøg på naturcenteret på Amager Fælled, stranden, Kronborg, Danmarks Akvarium m.m.

Vi har haft lejet spejderhytten Egeholm, og tilbragt gode timer i skoven og hytten.

Vi har holdt blomsterfest. Alle børn kom med en udplantningsblomst til legepladsen, som blev plantet i en af børnehavens blomsterkrukker. Børnene har også lavet blomsterhatte, som de bar til festen.

Vi har holdt sørøverfest med bal og udklædning og sørøverhistorier og skattejagt. Palle Pirats duoshow optrådte.

Til årets sommerfest underholdt børnene med cirkus.

 

Teater, cirkus og musik.

Vi har som sædvanlig i årets løb set mange forestillinger og har haft mange oplevelser af forskellig art. 

Søholm Park teater: Cirkelines jul

De store børn har opført Cirkus for de andre børn og forældre

Vi har næsten dagligt sunget sammen med børnene.

Vi har leget sanglege, som vi har dramatiseret.

Vi har til jul lavet et Lucia-optog, hvor børnene ydermere gik lucia i Husumvænge for de ældre.

Sunget salmer sammen med børnene før vi skulle til gudstjeneste i kirken, samt opført julekrybbespil.

Ishøj Teater og se Jul på Grangården

Alle børn har været i Cirkus Dannebrog

Vi været i Anemoneteatret og set ”Pinocchios eventyr.”

Vi har set ”Hyddeli-hat” i Det lille teater.

Vi har været i Zangenberg teater og set ”den lille båd”

 

Nattøjsfest.

Vi har holdt afslutningsfest for de kommende skolebørn (44 børn), hvor vi holdt fest og overnattede i børnehaven.

 

Specielt for de 2-sprogede børn.

Vi har ydet en målrettet indsats i arbejdet med de 2-sprogede børn.

Vi har udarbejdet en handleplan for særlig sprogstimuleringsindsats, og arbejdet målrettet efter denne Vi har haft meget glæde af bydelens tilbud om undervisning af personale, temadage og tilbud om sprogstimulering gennem samarbejde med dramapædagog.(Folkeskoleloven § 4a)

 

Dramapædagog.

Vi har haft Karin Østergaard til at lave teater med børnene. Målet har været at udvikle børnenes danske sprog gennem teater, hvilket vi også vil gentage i år. Det har været en stor fornøjelse at se, hvor stolte børnene har været over deres deltagelse.

 

Medarbejderudviklingssamtaler.

Samtalerne med lederen er fortrolige og drejer sig kun om den enkelte medarbejderes egne forhold og udvikling.

Der er også afholdt samtaler med medarbejdere på grundlag af Københavns Kommunes anbefalinger om samtaler om sygefravær. 

 

Kursusvirksomhed.

Alle medarbejdere har i år deltaget i forskellige kurser.

Der har været kurser om:

  • Sprog,
  • Børn og sorg
  • Psykiatrikurser omhandlende depressioner angst, psykopati
  • Bogføring og regnskabsteknikker
  • Ny løn
  • Autisme
  • Anerkendende relationer
  • Lærerplaner
  • Urolige børn
  • Truede børn
  • Børn og stres
  • Deltaget i DLO konferencer
  • Børn og natur
  • Coaching
  • Der er startet et uddannelsesforløb med udvidet førstehjælp og brandslukning, 16 personaler har gennemført det
  • Undervisning i hele personalegruppen i hygiejne
  • Praktiklærerkurser
  • Lederkonference, sikkerhedskurser.
  • Lederen har gennemført 1modul af diplomuddannelsen i ledelse.

 

 

 

 

De pædagogiske dage:

Vi arbejdede med anerkendende relationer, og havde nogle gode og inspirende diskussioner om hvordan vi arbejder på de forskellige stuer. Vi påbegyndte vores børnemiljøvurdering som er et nyt arbejdsområde for os, som skal revideres hvert 3. år og indskrives i vores virksomhedsplan.

 

Studietur til Dresden

I starten af oktober måned drog hele personalegruppen til Dresden i 4 dage, hvor vi bl.a. besøgte en tysk integreret daginstitution med børn fra 6 uger til 10 år, de arbejdede med inklusion af børn med specielle behov. De havde mange forskellige rum med hver deres funktion, der var bl.a. læserum, drømmerum, gymnastiksal og en stor legeplads. Vi havde mange fælles kulturelle oplevelser som er et godt grundlag for et godt personalesamarbejde.

 

Kirken: 

I året, der er gået, har vi brugt vores kirke til mange forskellige formål.

Der har som altid været holdt børnegudstjenester til påske og jul, til fornøjelse for både børn og voksne. 

Børnehaven har også brugt kirkens mødesal til videofremvisning, teater, film, cirkus, fotografering forældremøder og musikarrangementer. Vi havde lånt kirkens sal til at øve og opføre årets julekrybbespil. De store børn har gået Lucia på det lokale plejehjem.

 

Studerende og andre midlertidige ansatte:

Børnehaven har i årets løb haft 2 studerende fra Københavns pædagog Seminarium.

De studerende har i foråret været på radisestuen og i efteråret på stjernestuen. Derudover har vi haft 2 øvelsespraktikanter –dvs. første ulønnede praktik i forbindelse med pædagogstudiet-, disse har også været på henholdsvis Radisestuen og Stjernestuen.

Derudover har vi haft erhvervspraktikanter fra folkeskolen. 

 

Disse midlertidige ansatte har som forventet sat spørgsmålstegn ved vores pædagogik og herigennem bidraget til at udvikle børnehaven.

 

Forældremøder og arrangementer.

 

Der har været afholdt forældremøde forår og efterår.

Forældremødet om foråret var på stuen, hvor vi mødtes kl. 17.00-19.00 og der var mulighed for børnepasning. Børnehaven sørgede for aftensmad til børn og voksne. Vi spiste først sammen og derefter passede vikarerne børnene mens de voksne holdt møde. Dette gjorde at der var en del forældre som kunne komme, da de så ikke først skulle finde pasning.

 

Forældremødet om efteråret startede i kirkens mødesal, hvor der var valg til forældrebestyrelsen og derefter fortalte Pia om sprogvurderingen af de danske 3 årige børn samtidig blev der vist en DVD som viste en testsituation. Derefter gik vi på stuerne og snakkede om dagligdagen.

 

 

Vi har afholdt sommertræf en lørdag i maj, hvor vi mødtes børn, forældre og personale i F.D.F hytten Egeholm. Formålet var at ryste os sammen. Forældrebestyrelse og personalet havde arrangeret familieløb og fælles spisning.

Vi har desuden afholdt sommerfest, hvor børnene opførte cirkus for forældre, bedsteforældre og søskende.

Vi har haft åbent hus til jul, hvor børnene opførte krybbespil og gik Lucia. Generelt har vi oplevet og lavet meget, og haft mange sjove oplevelser.

 

Vi har afholdt forældrekaffe en gang om måneden på hver stue.

 

 

 

 

 

Bestyrelserne:

Begge bestyrelser har fået nye medlemmer. Der har været en del afbud fra deltagerne til møderne. Det har dog ikke haft indflydelse på interessen, og der har været mange frugtbare dialoger om børnehavens arbejde, mål og metoder. Samlet set er der et meget konstruktivt og velfungerende forældre/personalesamarbejde i gang via bestyrelserne.

 

Institutionsbestyrelsen har taget sig af det overordnede omkring bygninger, økonomi og personalesager.

 

Forældrebestyrelsen har brugt en del tid på drøftelser af børnehavens pædagogiske linjer. Der har som tidligere været drøftelser om kommunikation mellem børn og voksne, samt forventningsafstemninger mellem forældre og personale, herunder også kommunikation m.h.t tavler og sedler.

Forældrebestyrelsen har brugt meget tid på at overveje nye tiltag til at forældre, børn og personale kan blive rystet mere sammen. Det har været meget svært at få forældregruppen til at møde op til de traditionelle forældremødet, og forældrebestyrelsen vil fremover i samarbejde med personalet indfører forældrekaffe en gang om måneden, samt tilbyde børnepasning, fællesspisning ved forældremøder i håb om større deltagelse.

 

År 2009

 

 

 

Budget og Økonomi 2009

Børnehaven har et samlet budgetoverskud fra 2008 på 250.000 kr.

 

Forbedringer i 2009

Vi skal starte på en istandsættelse af vores vinduer.

 

Budget 2009

 

Distrikt                                                     Vanløse/Brønshøj/Husum

Institutionens nummer:                            35386

Institutionens adresse:                              Husum menighedsbørnehave

 

Inst. Aktuelt udmeldte pladser:               VUG: 4,1 BH: 105,4

Institutionens normering:                         BH: 110

Institutionens helårspladser:                     VUG: 4,1 BH 102,5

 

                                                                 Budget u/moms.     Budget m/moms

Rammebevilling, i alt                                         7,871,248                8,180,577

Institutionsbevilling                                           1,822,389                1,995,136

Børnetalsafhængigbevilling                               6,048,859                6,185,442

 

Hvis man ønsker et mere udspecificeret budget kan dette fås i institutionen.

 

 

Lærerplaner.

Indførelse af læreplaner er stadig nyt for os og vi vil arbejde videre med at implantere de 6 områder i børnehavens praksis. Vi er blevet bedre til at dokumentere, vi bruger meget foto, beskrivelser og fremvisning og hver stue fører logbog Vi forsøger, løbende at evaluere, og drøfter til p-møderne om hvad børnene gør, hvad lærer de. Opleves børnenes aktiviteter som meningsfyldte, var de motiverende og tog børnene nye initiativer? Hvilket udbytte havde de udsatte børn? Blev de forventede erfaringer, kompetencer og færdigheder understøttet hos børnene?

 

Børn med særlige behov:

Vi vil udbygge samarbejdet med P.P.R i det kommende år, og arbejder på et tættere samarbejde med kommunens sagsbehandlere.

Vi vil benytte os af rådgivning fra det tværfaglige rådgivningsudvalg

Vi vil udbygge et tættere samarbejde med skolerne.

Vi vil lave løbende iagttagelser på børnene være meget opmærksom på børn, som ikke leger, og sætte fokus, hvilke arbejdsmetoder, der kan vække lysten til leg hos børn, som står uden for fællesskabet.

Vi har ansat Lisbeth til at tage sig af børn med særlige behov i samarbejde med stuernes pædagoger.

 

Tosprogede børn:

Pædagog Birgit Kondrup og afdelingsleder Pia Mariussen har ansvaret i børnehaven for indsatsens af den særlige sprogstimulering af tosprogede børn. De sørger for at børnene bliver sprogtestet, og at handleplanen bliver fulgt. De holder møder med de fem stuers sprogansvarlige.

Vi vil fortsætte med i hverdagen at styrke det enkelte barns sprog, dels ved samtale, dels ved at læse bøger, synge, lære rim og remser, spille spil m.m.

Vi skal udvikle samarbejdet med de tosprogede børns forældre og være bedre til at samarbejde med tolke.

Vi vil deltage i de tilbud, som sprogkonsulent Bitten Marx-Jørgensen formidler om sprogstimulering og integration gennem musisk aktivitet.

 

Ledelse og personaleudvikling:

Lederen forventer at færdiggøre Diplomuddannelsen i ledelse .

Udvidet førstehjælpskursus og brandslukning vil fortsætte i år 2009.

Til personalemøderne vil der blive indbudt gæstelærere, der vil blive vist film og brugt tidsskrifter og litteratur. Coaching og supervision vil blive anvendt

Derudover er der planlagt kurser om kommunikation, børns leg, alkohol, konflikthåndtering, anerkendende relationer, krop og bevægelse.

 

Bestyrelserne:

 

Vi vil fortsætte det spændende arbejde med bestyrelserne. Vi vil bruge vores årsplan som oplæg for emner til forældrebestyrelsesmøderne.

Årsplanen er blevet læst og godkendt af bestyrelserne.

Forældrebestyrelsen har deltaget i udformningen af årsplan 2009.

 

Fokuspunkter 2009.

 

Processen omkring planlægning af 2009

 

I december 2007 havde vi brainstorm om hvilke temaer vi vil tage fat på i 2008/09. Vi synes, det er værdifuldt at alle deltager i planlægningen af året, så alle har mulighed for at præge årets aktiviteter, så en følelse af ejerskab i forhold til det planlagte forhåbentlig opstår.

Set i lyset af børnehavegruppens behov og personalets interesser valgte vi at sætte fokus på børns sociale relationer og leg, samt børn og kultur. Dette er to store fokusområder og vi ønsker at arbejde videre med videre med dem i 2009.

 

Børns sociale relationer og leg:

Vi vil arbejde med metoder, som kan styrke børnenes evne til at blive mere fleksible og rummelige og finde måder til at åbne deres øjne for de gevinster, der ligger i et velfungerende fællesskab, hvor man både giver og tager. Vi syntes generelt, at vore børnehavebørn er gode til at skabe relationer til hinanden og omgås de voksne. Vi ser dog en tendens til, at de er bedst til gøre opmærksom på sig selv, til at være i centrum og sige deres meninger, tage initiativer, komme med i legen og hævde egne rettigheder.

Vi ved, at børn udvikler sig gennem interaktion og samvær med andre børn. Det er i legen børnene oplever og lære nye ting om sig selv og omverdenen. Vi vil arbejde med venskaber, selvkontrol, konflikter, skabe gode muligheder for leg og været meget opmærksomme på de børn, som ikke har lyst til at lege med andre børn og undersøge, hvad der ligger til grund for det:

Vi vil arbejdet med at implementere iagttagelser og fortællinger Vi vil forsøge at tilrettelægge en hverdag med nogle rammer, der giver mulighed for barnets samvær med andre børn. Børnene bliver delt mere op i grupper. En af de fornemmeste opgaver i forhold til børnenes leg er at fornemme børneperspektivet, hvor er barnet og hvor vil det hen? Vi vil øve os i at beskrive og iagttage legesituationer og holde os børneperspektivet for øje.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Vi vil forsøge at give børnene en forståelse, viden og respekt for egne og andres kulturelle værdier i samfundet. Vi er alle født ind i en kultur, en sammenhæng som har værdi for det enkelte menneske. Det har betydning for vores måde at møde andre mennesker og kulturer på, Vi vil følge med i , hvad der rører sig i samfundet

Legen er en vigtig kulturel udtryksform. Vi vil sørge for at børnene få plads og tid til at lege, præsenterer dem for mange forskellige lege, rollelege, regellege, dogmelege, -lege som overleveres fra generation til generation.

Vi vil reflektere over institutionens kultur-madkultur, legekultur, måden vi taler og møder hinanden på.

Vi vil give børnene adgang til at udtrykke sig gennem forskellige materialer og præsenterer dem for teater, film, historier, museer, m.m- Vi er en menighedsbørnehave og vi vil sørge for at børnene får kendskab til kirken.

 

Evaluering og dokumentation:

Vi evaluerer efter:

  • Hvad gør vi?
  • Hvad vil vi?
  • Hvordan kan vi se det?
  • Hvad lærte vi?

Det er nyt område for os og vi vil arbejde på at blive bedre til at evaluere vores praksis. Vi vil søge litteratur og kursus på området og håber her i gennem at udvikle metoder til refleksion og evaluering.

Vi er begyndt at bruge digitalt kamera, systematisere iagttagelser af hændelser, fortællinger og beskrivelse af børnene. Vi bruger sprogvurderingsskemaer, samler på fotos og laver udstillinger af børnenes kreative produkter m.m.

 

Årskalender 2009

Januar:

  • Vi går i teateret
  • Musikalsk legestue,
  • Det motoriske værksted

 

Februar:

  • Vi forbereder og holder fastelavn,
  •  Vi går i teateret,
  •  Starter på vores fokusprojekter
  •  Musikalsk legestue.
  •  Besøg i det motoriske værksted.
  • Forældremøde med foredragsholder om ”børns seksualitet”.

 

 

 

Marts:

  • Udflugtsbussen kører
  • Musikalsk legestue
  • Besøg i motorisk værksted.
  • Vi går også i teateret i marts

 

 

 

April:

 

  • Overnatning og nattøjsfest for de ældste børn.
  • Teater
  • Musikalsk legestue
  • Motorisk værksted
  • Udflugtsbussen kører ca. hver 3 dag
  • Indkøring af nye børn

 

 

Maj:

·         Indkøring af nye børn.

·         Blomsterfest

·         Udflugtsbussen køre ca. hver 3 uge

·         Moseløb.

 

Juni:

  • Indkøring af nye børn
  • Udflugtsbussen kører fra d.21.6 hver 3 dag

Juli:

  • Indkøring af nye børn
  • Udflugtsbussen kører hver 3 dag

 

August:

  • Asfaltbal.
  • Planlægning af cirkusforestilling, som skal vises for forældrene til sommerfest først i september.

 

 

September:

  • Sommerfest
  • D. 5. september er der skovtur for alle – forældre, børn og personale- med familieløb, og frokost i FDFhytten Egholm.
  • Musikalsk legestue
  • Motoriskværksted
  • Olympiske lege
  • Piratfest

 

Oktober:

  • Motorisk værksted
  • Musikalsk legestue
  • Studietur for personalet
  • Teater
  • Forældremøde

 

November:

·         Vi laver en julegave.

·         Øver til julekrybbespil og Lucia-optog.

·         Motorisk værksted

·         Musikalsk legestue

 

December:

·         Juletraditioner.

·         Ishøj teaters juleforestilling

·         Cirkelines jul

·         Julemanden besøger børnehaven hver dag kl. 7.30.

·         Børnejulemiddag.

·         Juletræ med godteposer og risengrød bagefter.

·         Lucia-optog og julekrybbespil.

·         Julekomsammen på de enkelte stuer for forælder og søskende. 

·         Vi går til julegudstjeneste.

 

 

 

 

Årsplanen er læst og godkendt af Institutionsbestyrelse, forældrebestyrelse og personale:

 

Institutionsbestyrelsesformand Dato:

 

Forældrebestyrelsesformand Dato:

Mette Radzka Jensen

 

Børnehaveleder

Edith Thykén                                  Dato:


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Husum Menighedsbørnehave | Korsager Alle 16 | 2700 Brønshøj  | 38284140  | husum-mb@mail.dk
Gør denne side til din startside